LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Esbjerg-træner: Det er det, som bliver udfordringen for os

De danske mestre skal på jagt efter pokaltitlen!

En stor del af Team Esbjergs trup var afsted til Europamesterskaberne tidligere på måneden, og over halvdelen af den deltog i finalen. Disse kampe og turneringer har det med at slide meget på fysikken, og derfor bliver denne afgørende for, om esbjergenserne kan spille sig i sin fjerde Santander Cup-finale i træk, men det kræver en sejr over Silkeborg-Voel KFUM.

Lørdagens modstander har hjemmebanefordelen, da de blev tildelt arrangementet efter kvartfinalerne blev spillet. På trods af denne fordel er det et sted, som Team Esbjerg har gode minder fra. For to år siden genvandt holdet nemlig turneringen med en finalesejr over Odense Håndbold, og mange af spillerne fra dengang er stadig at finde i truppen.

Men en slutrunde har det med at koste mange kræfter, og derfor har det været en kamp om at restituere sig så godt som muligt denne jul. Det er også en faktor, som cheftræner Tomas Axnér ikke tager for let på.

– Det er det, som bliver udfordringen for os. Vi har haft enkelte træningspas op til denne weekend, hvor vi så skal finde ind i klubbens koncept igen og tilbage til Team Esbjerg-spillet. Det gælder for os om at komme op i tempo igen efter vi har haft nogle fridage, siger Tomas Axnér og tilføjer:

– Det gør også disse kampe meget svære. Spillerne har prøvet det før, men det er over en måned siden, vi sidst har spillet sammen, og det kommer vi helt sikkert til at mærke. Silkeborg har ikke på samme måde haft disse udfordringer, og de har kunne forberede sig i længere tid til denne kamp.

Lørdagens modstander har gennem december kunnet have fokus på denne ene kamp, og det stiller flere udfordringer for Tomas Axnér og spillerne på banen.

Alligevel føler cheftræneren sig sikker på, at hvis Team Esbjerg kan ramme det niveau, som holdet ved, at de har, kommer de til at stå godt. Og så kan hjemmebanefordel og flere ugers forberedelse gå hen at blive mindre faktorer.

– Jeg forventer et opgør, hvor vi gør alt, hvad vi kan, for at vinde, da der er tale om en vind eller forsvind-kamp. Det kræver naturligvis en god præstation, og at vi kommer ind til kampen med stor fokus og tro på egne evner. Vi er klar over, at vi møder et kompetent hold, men det vigtigste for os bliver, at have fokus på vores spil i de tre elementer i kampen: angrebet, forsvaret og kontraerne, siger Tomas Axnér.

Vinderen af dette opgør skal møde enten Odense Håndbold eller SønderjyskE i en finale, mens taberen skal møde det andet opgørs ditto.

Team Esbjergs trup til kampen i Santander Cup Final4 semifinale mod Silkeborg-Voel KFUM lørdag den 28. december kl. 13.30 i Jysk Arena:

Målvogtere: Anna Kristensen og Amalie Milling
Venstre fløj: Elin Hansson og Sanna Solberg
Højre fløj: Marit Røsberg Jacobsen og Nicoline Kjær Nielsen
Streg: Kathrine Heindahl, Rikke Iversen og Kaja Kamp
Bagspillere: Live Rushfeldt Deila, Line Haugsted, Michala Møller, Henny Reistad og Mette Tranborg.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder