LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Emilie Munkø Lindholdt

Trods Odenses succes: Burgaard skuffet over sæsonen

Det har været en svær sæson for Louise Burgaard, der i sommers vendte hjem til Danmark og Odense Håndbold efter flere år i franske Metz.

Selvom hun lige nu står i en DM-semifinale og Champions League Final 4 med Odense Håndbold, har sæsonen været skuffende for Louise Burgaard.

Det var en skadet Burgaard der vendte hjem fra Frankrig og ligadebuten lod vente på sig. I november fik hun sin første kamp i den orange trøje og det er langt fra gået som ønsket. Odense håndbold har stor succes, men hendes egne præstationer har være begrænsede, fordi hun fortsat døjer med den akillesene-skade hun erhvervede sig til sommerens OL i Paris:

“Jeg ved godt, at man ikke skal have skyldfølelse, for jeg har jo virkelig gjort alt for at komme tilbage og har været meget disciplineret. Men jeg har det da sådan, at jeg gerne vil kunne bidrage med det, jeg frem for alt er her for: At spille håndbold. Når jeg ikke har kunnet det, giver det lidt identitetskrise,” fortæller Louise Burgaard til TV2 Sport. 

Så det er både skyldfølelsen og fysikken der har tynget Louise Burgaard i sit comeback til den danske liga. Og noget tyder på, at betændelsen omkring hendes akillessene ikke er så nemt at slippe af med:

“Status lige nu er, at vi er på et stabilt sted, hvor det hverken er rigtig godt eller rigtig skidt. Jeg føler mig mere og mere fri i kampene og træningen, men jeg træner ikke lige så meget håndbold som resten af holdet. Jeg sidder på den gode cykel, laver en masse øvelser udenfor banen og prøver at holde akillessenen skakmat,” fortsætter Burgaard til TV2 Sport.

I aften spiller Odense Håndbold den første DM-semifinale, når de får besøg af Ikast Håndbold. Kampen fløjtes i gang kl. 20:30.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder