Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Ditte Hansen

Esbjerg-træner før sæsonens første kamp: Vi er stadig i gang med vores forberedelser

Tomas Axnér får onsdag sin debut som cheftræner for Team Esbjerg.

Det er lige på og hårdt for årets deltagere i Sparekassen Danmark Super Cup. Årets første kamp, og der er allerede en pokal på spil. Som traditionen foreskriver, er det en kamp mellem sidste sæsons danske mestre og pokalvinderne, men da det for andet år i træk er Team Esbjerg, kigger man i stedet på, hvem der fik andenpladsen, og i begge turneringer var det Nykøbing F. Håndbold.

Derfor er der tale om en gentagelse af sidste års DM-finaler, og det blev to velspillende kampe, som Team Esbjerg trak sig ud af som vinder. Det er noget, som holdet gerne vil gøre igen, slår Tomas Axnér fast, men der er tale om en ny sæsonstart med nye spillere – og for første gang i lang tid i klubben også en ny cheftræner. Og al begyndelse er svært.

– Vores mål bliver at finde en vej frem til at vinde, men det er stadig tidligt på sæsonen, og derfor skal vi også blive ved med at prøve ting af, for vi skal have fundet en base at stå på, blandt andet i vores forsvarsspil, siger cheftræneren i en pressemeddelse.

Lignende gør sig også gældende for Nykøbing F. Håndbold, der har sagt farvel til flere profiler, og goddag til nye. Men i modsætning til Team Esbjerg, var de knap så ramt under de Olympiske Lege, og derfor har de haft mere tid sammen til at kunne forberede sig til dette opgør.

– Vi har haft en træningskamp og måske fire-fem træningspas, så vi er stadig i gang med vores forberedelser. Dette opgør er lidt billigt, da det ikke har den største betydning for sæsonen, men vi vil stadig gøre alt for at vinde, slår Tomas Axnér fast.

Han forventer samtidig, at onsdagens modstander kommer til at spille meget af det samme, som de gjorde i fjor. Det organiserede kaos er et udtryk, som er blevet synonym med Nykøbing, og det har Tomas Axnér også lagt mærke til i sine forberedelser.

– Det er et hold, som spiller meget på intuition, og det skal man forberede sig på. Man skal være klar til at acceptere, at der sker nogle ting, som man ikke kan gøre noget ved. Vi har set på kampene fra i fjor, så vi føler os klar til at stå mod det pres, som de kommer med. På papiret er vi nok favoritter, og kan vi sætte nogle af de basale ting på plads, så har vi et stærkt nok hold til at have gode muligheder for at vinde, siger Tomas Axnér.

I sidste sæson tabte Team Esbjerg til Odense Håndbold i Randers. Det blev den eneste hjemlige pokal, som klubben ikke vandt i fjor. Derfor er holdet opsat på at begynde sæsonen bedst muligt med en sejr og årets første titel.

Team Esbjergs trup til kampen i Sparekassen Danmark Super Cup mod Nykøbing F. Håndbold onsdag den 28. august kl. 18.30 i Arena Randers:

Målvogtere: Anna Kristensen og Amalie Milling
Venstre fløj: Elin Hansson og Sanna Solberg
Højre fløj: Marit Røsberg Jacobsen og Anne Tolstrup Petersen
Streg: Kathrine Heindahl, Rikke Iversen og Kaja Kamp
Bagspillere: Live Rushfeldt Deila, Line Haugsted, Michala Møller, Nora Mørk, Luciana Resende Rebelo, Henny Reistad og Mette Tranborg.
 

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER