LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Esbjerg-træner: Vi står lidt med en følelse af, at vi blev snydt

De forsvarende danske mestre fra Team Esbjerg måtte onsdag aften indse, at de løb ind i et sjældent liganederlag.

På udebane tørnede Tomas Axnérs tropper sammen med ligarivalerne fra Odense Håndbold, da de to mandskaber krydsede klinger i 5. spillerunde i Kvindeligaen.

Esbjergenserne havde ikke tabt i 64 ligakampe før onsdagens møde med fynboerne, men den stime blev brudt i Sydbank Arena.

Her kunne odenseanerne kaste sig i armene på hinanden efter 60 minutters spil, da de havde sikret sig en sejr på 30-29.

Se kampen i tal HER

”Vi står lidt med en følelse af, at vi blev snydt for et straffekast til sidst. Jeg har set situationen et par gange nu, og jeg forstår ikke, at der ikke var straffe… Det var en hård kamp. Vi mødte et godt angrebshold, som kom med meget power. Vi lykkedes med at stå imod, og så viste vi god moral ved at komme tilbage og få et point med hjem. Men vi ramte ikke dagen. Vi manglede lidt nogen redninger, og målvogterne kunne også have fået lidt mere hjælp, og så lavede vi for mange tekniske fejl. Samtidig lavede vi også kun 13 mål i første halvleg, hvor vi var udfordret”, sagde Tomas Axnér til klubbens hjemmeside efter kampen.

Næste opgave for Tomas Axnér og co. er på søndag, hvor de på hjemmebane støder sammen med norske Vipers Kristiansand i EHF Champions League Women. 
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder