Får du nogensinde Line Haugsted til at sige: - Jeg er verdens bedste forsvarsspiller
Svaret står hen i det uvisse, og selvom hun blandt mange ekspert, trænere, andre iagttagere, med- og modspillere tit bliver kaldt verdens bedste forsvarsspiller, så får du hende helt sikkert ikke selv til at sige det - sådan lige umiddelbart.
Det er ikke de helt store ord og armbevægelser, du ser fra skibonitten Line Haugsted render rundt med.
Altid med et ydmygt smil på læben har hun ikke noget imod at fremhæve alle de andre, når de har præsteret et mesterstykke, men det kniber en smule, når snakken falder på hende selv.
Læs også: Pludselig ville Györ have fingrene i hende: - Gud, det er jo kæmpestort
Under EM på dansk grund i 2020 blev hun fortjent kåret til turneringens bedste forsvarsspiller, og Line Haugsteds navn bliver meget ofte sat i forbindelsen med diskussionen og debatten om, hvem der nu lige er verdens bedste forsvarsprofil.
Du får hende bare ikke til at indrømme det selv.
- Det tror jeg ikke, at du får helt ud af munden på mig lige nu, siger Line Haugsted til Europamester.dk.
Læs også: Mie Højlund fortæller om karrierens højdepunkt og største skuffelse
- Hvorfor - er det ikke på sin plads?
- Jeg er i hvert fald deroppe af. Jeg ved ikke, om jeg er den allerbedste. Men når jeg rammer topniveau, så kan jeg nok godt være med på den, smiler Haugsted ydmygt.
Verdens bedste forsvarsspiller til verdens bedste håndboldklub - det lyder egentlig meget godt!
- Forsvarsmæssigt er jeg tiltænkt en stor rolle, og det er da fedt, at Györ nok lige nu er verdens bedste klub, som gerne vil hente mig og sige, ”det er dig, vi skal have i forsvaret, for du har det niveau”.
Læs også: Line Haugsted peger på kvindelandsholdets bedste spiller lige nu
Da lille Line i sine unge år boltrede sig i barndomsklubben Skive var hendes store drøm en dag at komme til at spille for Viborg HK, der dengang var én af kvindehåndboldens største magtfaktorer.
Den drøm fik hun opfyldt i tidligt i sin karriere, og nu er endnu en drøm gået i opfyldelse med signeringen med Györ.
- Jeg tænker da helt klart, at jeg har fået min drøm opfyldt. Det er lidt svært at sige, før jeg kommer derned.
Læs også: - Det var Györ eller Danmark, siger Sandra Toft om klubskifte
- Da jeg var lille og kom fra Skive, så drømte jeg om at spille i Viborg, der var én af magtfaktorerne i kvindehåndbolden på det tidspunkt. Jeg tænker, at Györ har samme status lige nu, så det bliver bare superfedt at komme derned, slutter Line Haugsted.
Det er første gang, at Line Haugsted rejser ud og væk fra Danmarks grænser.
Tidligere har Haugsted slået sine håndboldfolder i klubber som Skive fH, FCM Håndbold, HC Odense og altså senest Viborg HK, som hun har spillet i siden 2016.