LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jeppe Nielsen

OL-finalister stråler af selvtillid inden VM-start

Det tyske landshold har store forventninger til det kommende VM. Det skyldes ikke mindst det gode resultat ved OL, som har givet den tyske landstræner selvtillid frem mod VM.

Den tyske landstræner, Alfred Gislason, udstråler selvtillid forud for verdensmesterskabet i håndbold, der afholdes i Danmark, Norge og Kroatien. På trods af udfordringer med skader blandt nøglespillere her i opstarten ser Gislason sit hold som det stærkeste i gruppen.

Det er spillere som Renars Uscins, Julian Köster, Franz Semper, Nils Lichtlein samt Jannik Kohlbacher, der har været fraværende i opstarten.

"Det kan lyde arrogant, men jeg mener, vi er de bedste," sagde han på en pressekonference i Hamburg ifølge ndr.de.

Tyskland møder Polen i deres første kamp den 15. januar i Herning, efterfulgt af opgør mod Schweiz og Tjekkiet. Her er målet at nå hovedrunden, hvor en potentiel kamp mod værtsnationen Danmark kan vente. Det kan dermed blive en gentagelse af OL-finalen fra i sommer.

Truppen forbereder sig i Hamburg med testkampe mod Brasilien, som ifølge Gislason vil give værdifuld modstand. Trods fravær af flere spillere til opstarten forventes holdet at være komplet inden mandag.

Optimismen er stor, og målet er klart: at gentage succesen fra OL i Paris og kæmpe sig til minimum en semifinaleplads.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder