Stort medie: Den bedste VM-målmand er dansk
VM venter inden længe, og her er der mange store stjerner at holde øje med. Der er mange gode målmænd med ved slutrunden, og Danmark står igen stærkt.
Og ifølge Handbollskanalen har vi den bedste brik af alle. De har nemlig rangeret deres top 5:
1. Emil Nielsen (Danmark)
Danmarks nye førstemålmand efter Niklas Landins farvel til landsholdet er Emil Nielsen, der af mange betragtes som verdens bedste målmand lige nu. Han har allerede bevist sit værd på højeste niveau, og forventningerne til hans præstationer ved VM er enorme.
2. Andreas Palicka (Sverige)
Den svenske veteran Andreas Palicka er stadig blandt de absolut bedste. Efter en stærk sæson i PSG og en evne til at hæve sit niveau i landsholdssammenhæng er han en afgørende figur for Sverige – og en målmand, modstanderne frygter.
3. Andreas Wolff (Tyskland)
Wolff var en nøglespiller, da Tyskland nåede OL-finalen sidste sommer. Selvom hans sæson i Kiel har været svingende, er han stadig en spiller, der præsterer i de afgørende øjeblikke og kan blive en afgørende faktor for tyskerne ved VM.
4. Gonzalo Pérez de Vargas (Spanien)
Spaniernes mangeårige sidste skanse, Pérez de Vargas, er stadig blandt verdenseliten. Selvom han måske ikke længere topper som for fem år siden, kan hans erfaring og evne til at levere på højeste niveau ikke undervurderes.
5. Sergey Hernandez (Spanien)
En kommende stjerne? Hernandez har været i fremragende form for Magdeburg og har reddet holdet i adskillige kampe denne sæson. Selvom han muligvis starter som tredjemålmand for Spanien, burde han ifølge Handbollskanalen være mindst andenvælget.