Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Emilie Munkø Lindholdt

Flensburg-Handewitt holder en fortjent fridag

Mandag vendte SG Flensburg-Handwitt spillerne hjem efter ni dages træningslejr, der sluttede af med en finalesejr over Montpellier.

SG Flensburg-Handewitt slap gennem træningslejren uden skader, og med gode resultater, så det var en glad træner, der vendte hjem til Flensborg:

"Jeg er virkelig tilfreds med denne lejr, vi har trænet godt; vi har spillet et par gode kampe; vi har snakket og hygget os, og vi slap for skader. Vi har fået det optimale ud af de ni dage, men nu kan man også mærke, folk lige skal hjem og slappe af," sagde Nicolej Krickau til Flensborg Avis ved hjemkomsten.

Én af de spillere der glædede sig til at komme hjem og afholde en velfortjent fridag, var den danske stjerne, Simon Pytlick, der nærmest rejste direkte fra OL i Paris og til træningslejren:

“Jeg glæder mig til at slappe af efter en lejr, der viser, at vi står et godt sted som hold. Ingen af os har rigtigt nået at være hjemme hos os selv efter OL, og jeg kunne godt have brugt et par fridage, inden vi tog afsted - men sådan er det. Det er meget hårdt, og når der lige ryger ni dages træningslejr oveni, så er man godt smadret i hovedet,” sagde Pytlick til Flensborg Avis.

Så planen er klar; fridag og så tilbage på træningsbanen, for inden længe begynder Bundesligaen, hvor SG Flensburg-Handewitt spiller første kamp d. 6. september. Kampen fløjtes igang kl. 20:00 og modstanderholdet er HC Erlangen. 

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER