Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

Jeanette Hedegård Jespersen

Flensburg-træner: Det var en kæmpe kamp fra begge hold

I weekenden blev der afholdt Final Four i den tyske pokalturnering, og her endte danskerklubben SG Flensburg-Handewitt med en bronzemedalje.

De sikrede sig tredjepladsen med en sejr over Füsche Berlin, hvor bl.a. Mathias Gidsel, Lasse Andersson og Hans Lindberg optræder. Det skete i en kamp med to vidt forskellige halvlege. Efter første halvleg var det hovedstadsklubben, som kunne gå til pause med en firemålsføring. Men i anden halvleg fandt Flensburg for alvor takterne, og de endte med at vinde kampen med 31-28. 

Efter kampen sagde Flensburg-træner, Nicolej Krickau til klubbens hjemmeside: ”Det var en kæmpe kamp fra begge hold – og med to helt forskellige halvlege. Vi var ikke aggressive nok i første halvleg. Jeg er meget stolt af reaktionen herpå. Vi har også brug for denne intensitet i fremtiden. Vi sigtede ikke efter tredjepladsen denne weekend, men i dag var denne placering den bedste, vi kunne opnå.”

Også Füsche Berlin-træner, Jaron Siewert, udtalte sig til Flensburgs hjemmeside efter kampen: “Vi ville belønne os selv med tredjepladsen. Det så også godt ud i første halvleg, især når det kom til vores angrebshåndbold. Det blev for hurtigt trangt i anden halvleg. Vi missede oplagte chancer, og så kom Flensborgs målmandskvalitet i spil,” siger Siewert. 

Han tilføjer, at klubben nu skal fokusere på og holde hovedet oppe i forhold til Bundesligaen og European League, men at de er nødt til at forbedre deres præstationer fra weekendens final four.

Füsche Berlin ligger på nuværende tidspunkt på en 1. plads i Bundesligaen med et point ned til Magdeburg. Magdeburg har dog en kamp i hånden. Flensburg indtager tredjepladsen. 
 

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER