Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Mona Larsen

Reinhardt og Reistad - kan de gøre det igen?

Der er stadig en chance for, at to danske hold kan komme med til kvindernes Champions League Final 4, men ekspert på tv2 sport er bekymret. De to stjerner, Altea Reinhardt og Henny Reistad spillede forrygende i første kamp. Det har deres respektive hold brug for igen!

De første opgør i kvartfinalerne er spillet. Odense Håndbold var søndag på besøg i SG BBM Bietigheim, hvor de måtte lide et lidt overraskende nederlag på 30-26. Team Esbjerg klarede med nød og næppe at hive sejren med hjem fra ungarske Ferencsvaros, 25-26. Returopgørerne spilles næste weekend, hvor begge danske hold er på hjemmebane. Men selvom de to hold har hjemmebanefordel, mener tv2 sport ekspert, Peter Bruun Jørgensen, at det bliver svært. 

Han giver Odense Håndbold 55% chance for at gå videre. ”Chancerne er intakte, men jeg er bekymret. Det kan jeg ikke komme uden om. Det var nærmest lidt et chok at se, hvordan Odense spillede offensivt i den første kamp. Det var forfærdeligt og fyldt med stress, individuelle fejl og uden rytme. Det var kun en solid defensiv og en velspillende Althea Reinhardt, der gjorde, at de ikke tabte større,” siger han til tv2 sporten. Peter Bruun Jørgensen påpeger især, at Odense skal have gang i deres offensiv, samt have lukket ned for tyskernes farlige kontraspil. 

Team Esbjergs chancer ser eksperten dog noget højere. Han har Esbjerg som klare favoritter med 70% sandsynlighed for at de går videre. Samtidig udtaler han: ”Jeg er mere rolig i forhold til Team Esbjerg, men Ferencvarosi er en mærkelig størrelse, og de har tidligere skabt store overraskelser på udebane. Blandt andet i en lignende situation sidste år mod Metz.” Vestjyderne har to trumfer i ærmet – den stærke hjemmebane og verdens bedste håndboldspiller, Henny Reistad. I første kamp scorede hun 10 mål, og esbjergenserne har brug for, at hun træder mindst ligeså meget i karakter, når de for besøg af ungarerne. 

Kampene spilles:

Søndag d. 05.05. Odense Håndbold vs SG BBM Bietigheim 14.00

Søndag d. 05.05. Team Esbjerg vs Ferenscvaros 16.00

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER