Metz Handball har sikret sig Lucie Granier på en lang aftale. Den 27-årige højrefløj har forlænget sin kontrakt med de forsvarende Champions League-vindere frem til 2030. Det til trods for at Brest Handball, der næste år får Reistad på holdkortet, aggressivt har ønsket hende.
Granier kom til Metz i 2023 og har siden været med til at vinde flere franske mesterskaber og pokaltitler samt klubbens historiske Champions League-triumf i 2026. Hun er samtidig blevet kåret som ligaens bedste højrefløj og har også modtaget individuel hæder fra EHF.
På landsholdet har hun allerede opbygget en tung medaljesamling med blandt andet VM-guld, VM-sølv, VM-bronze og OL-sølv med Frankrig.
Med forlængelsen sikrer Metz sig dermed en af de mest komplette højrefløje på internationalt topniveau i yderligere flere sæsoner.




























