Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Emilie Munkø Lindholdt

Fra assistent i Flensburg til chef i Nordhorn - nu skifter han

Efter seks et halvt år som assistenttræner i Flensburg-Handewitt, forlader Mark Bult nu klubben og bliver cheftræner i HSG Nordhorn-Lingen.

I 2017 blev Mark Bult hentet ind som alternativ til højreback-positionen i SG Flensburg-Handewitt. Kort efter sluttede hans aktive karriere og han blev i stedet assistenttræner i klubben:

"Jeg var kun kommet som vikar og fik lov at blive så længe," fortæller Mark Bult til klubbens hjemmeside. Han sluttede tiden i Flensburg af med en EHF European League-titel, der havde stor betydning for ham personligt, men også for klubben:

"Det er en drømmeafslutning. For holdet og klubben er denne titel meget vigtig. I Hamburg kunne holdet vise, hvad det indeholder. Set over hele sæsonen var holdet lidt ustabilt og tabte nogle udekampe, som man ikke bør tabe. Det har været en fantastisk tid," udtaler han på SG Flensburg-Handewitts hjemmeside.

Nu forlader den 41-årige assistenttræner klubben til fordel for et cheftrænerjob i Nordhorn. Da Maik Machulla blev fyret var Bult midlertidigt cheftræner i Flensburg, så han har fået lov til at snude lidt til sin nye tilværelse:

"Jeg kunne kun ændre et par ting på den korte tid, men fandt alligevel bekræftelsen på, at jeg gerne vil arbejde som cheftræner," sagde han. Og det kommer han til nu, i HSG Nordhorn-Lingen, hvor målsætningen er klar; på sigt vil de gerne rykke op i Bundesligaen

Til august kommer Bult igen til at møde sit tidligere Flensburg-hold, når Barcelona, Montpellier, Flensburg og Nordhorn stiller op til forberedelses- og opstartsstævne i Nordhorn.
 

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER