Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Ditte Hansen

Dansk 1. divisionsklub henter bagspiller med CL-erfaring

Venstrebacken skal desuden indgå som en del af trænerteamet omkring holdet.

SIK Håndbold indgår aftale med tidligere Champions League-spiller Rikke Jensen.

Vi har lavet en 1-årig aftale med Rikke Jensen, der bliver ansat som en del af trænerteamet for vores kommende 2. divisionshold i samarbejde med Sanne Saugberg.

Samtidig bliver hun spiller på 1. divisionsholdet og en del af trænerteamet omkring holdet.

Rikke spiller venstre back, er 28 år og bor med sin kæreste i Herning.

Hun har stor erfaring fra øverste hylde. Alle hendes ungdomsår foregik i Ikast/FC Midtjylland, hvor hun også spillede sin første sæson som seniorspiller. Herefter har Rikke været forbi flere klubber i den svenske og danske liga – IK Sävehof, BK Heid, HK Aranäs og Ringkøbing Håndbold. Med førstnævnte spillede hun Champions League i to sæsoner og startede begge gange gruppespillet og mødte storhold som Györ, Buducnost og Bukarest.

I den seneste sæson spillede hun i Volda i Norge, men vender nu hjem til Danmark og skal i den kommende sæson spille i SIK Håndbold.

Cheftræner Martin Ritto udtaler i et opslag på klubbens facebookside:

- Jeg er virkelig glad for, at Rikke har valgt os til den kommende sæson på trods af interesse fra flere andre klubber. Det er et kæmpe scoop for os som klub. På banen kan hun bidrage i begge ender, hvor hun både dækker rigtig godt op, men også kan skyde kuglen i kassen og assistere de andre i angrebet.

Rikke Jensen udtaler:

- Muligheden for at kombinere det at være spiller på et højt niveau samtidig med at få trænererfaring gør, at det er det helt rigtige valg for mig at skifte til SIK Håndbold. Jeg vil rigtig afprøve trænervejen, og der virker det her som en perfekt mulighed for mig.

- Jeg håber på at kunne bidrage med en masse erfaring både i kampe og til træning, mens jeg bliver klogere på alt det, der foregår i maskinrummet bagved. Jeg var i Liseborg Centret og træne med i sidste uge og hilse på, og der fik jeg en rigtig god fornemmelse af klubben og pigerne. Så nu ser jeg bare frem til at komme i gang efter sommer.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER