Franske fans splittede om Gidsels røde kort – fra franske film til Gidsel-sviner.
Det skabte voldsomme reaktioner på lægterne og i de danske tv-stuer, da Mathias Gidsel modtog et direkte rødt kort i semifinalen ved Final4 i håndbold. Men hvordan ser de franske fans egentlig på episoden?
Kommentarerne fra Frankrig ruller i øjeblikket ind under de franske sportsmediers opslag – og de er både delte og dog nogenlunde enige: Gidsels røde kort kan forsvares, men mange mener, at det var en uheldig situation og ikke en ond handling.
Her er et udpluk af reaktionerne – oversat fra fransk:
“Han glider – det er ikke med vilje”
En stor del af de franske fans forsøger at nuancere situationen.
“Han fortjener ikke et rødt kort. Det er ikke en bevidst fejl, han glider. Spilleren fra Nantes blev ikke skadet, han løb som en kanin bagefter. Stor dommerfejl, især efter at have set videoen.”
“Fortjent, men uheldigt. Man kan se, at han glider.”
“Intet rødt kort – han glider.”
“Gidsel glider. Det er ikke intentionelt.”
“Det var en ufrivillig og klodset handling – men rødt kort er alligevel berettiget.”
“En mærkelig situation. Man ved ikke, om han glider eller lader som om… men rødt kort er fortjent, for han har ikke kontrol over sit bevægelsesmønster. Trist for en fantastisk spiller!”
“Rødt kort – helt klart”
Andre fans lægger ikke fingrene imellem og peger på, at Gidsel satte sig selv i en situation, hvor han aldrig kunne have undgået kontakt.
“Man takler ikke i håndbold – så det er helt logisk.”
“Det er en fodboldtakling.”
“Sidste forsvarer, og han rører ikke bolden… det er rødt direkte.”
“Rødt kort – og det var ikke kontrolleret.”
“Det var intentionelt – med foden løftet. Blåt kort!”
“Rødt kort – det skal være konsekvensen, ikke intentionen, man dømmer.”
“Takket være Gidsel kunne man tro, det var fodbold. Ud med ham.”
Nogle fans peger også på inkonsekvensen i dommerkendelserne – og især at de tyske spillere slap billigere.
“Problemet er, at der ikke blev dømt noget som helst imod tyskerne bagefter.”
Mens flertallet anerkender, at Gidsel ikke havde intentioner om at skade, er mange enige i, at hans manglende kontrol og alvoren i situationen retfærdiggør det røde kort. Enkelte mener dog stadig, at kendelsen var en klar dommerfejl – især fordi Nantes-spilleren ikke blev ramt alvorligt.
Det mest fælles træk blandt de franske kommentarer er en vis respekt for Gidsel som spiller – og en beklagelse over, at en så “ekstraordinær spiller”, som én bruger skriver, måtte forlade banen på den måde.