Tidligere ligaspiller er ny assistenttræner i København: Den her hylde passer mig godt
Efter en spillerkarriere i bl.a. HØJ Elite, Ringsted og Skanderborg er Jeppe Jonasson nu klar til at give erfaringen videre som assistenttræner i København Håndbold.
København Håndbold har hentet Jeppe Jonasson ind som ny assistenttræner – og som Head of Coach i klubbens talentsetup. Med en fortid i klubber som HØJ Elite, TMS Ringsted og Skanderborg Håndbold, samt ungdomsår i BK Ydun, vender han nu tilbage til Frederiksberg Hallerne i en ny rolle.
Efter at have lagt spillerkarrieren bag sig i sommeren 2024, ser Jeppe frem til at bidrage uden bold i hånden,
"Håndbold har været en kæmpe del af mit liv, så jeg ser frem til den nye udfordring det er at være træner. Jeg har altid været bidt af håndbold, så den her hylde passer mig rigtig godt,” og tilføjer,
”Efter gode samtaler med Louise og Bo var det en no-brainer for mig at sige ‘ja’ til jobbet i København Håndbold.".