Fredericia-fløj før topbrag: "Begge hold vil gøre alt for at vinde"
Lørdag eftermiddag mødes Fredericia Håndboldklub og Bjerringbro-Silkeborg i Middelfart Sparekasse Arena i 11. spillerunde af Herreligaen.
Begge hold ligger side om side i tabellen på henholdsvis tredje og fjerdepladsen med 15 point, hvorfor kampen bliver ekstra vigtig kamp i jagten på yderligere placeringer i ligaen.
Den 20-årige venstrefløj fra FHK, Frederik Jægerum, ser frem til lørdagens opgør og udtaler til klubbens hjemmeside:
“Jeg forventer, at kampen mod BSH bliver intens, med masser af fight, og så forventer jeg, at begge hold vil gøre alt for at vinde. Jeg forventer, at stemningen i hallen bliver fremragende, og at HK Ultras hjælper med at gøre det svært for BSH, når de kommer på besøg i morgen.”
Kampen mellem Frederica HK og Bjerringbro-Silkeborg fløjtes i gang kl. 16.00.