Frederik Schilling: "Vi mangler koncentration og skarphed"
Århus Håndbold måtte på hjemmebane indkassere et nederlag i årets første kamp, da Ribe-Esbjerg HH var på besøg i Ceres Arena.
Udeholdet kunne gå fra banen med to meget vigtige point efter en sejr på 31-24 (16-12).
Se kampen i tal HER
"Vi mangler koncentration og skarphed i dag, og så ville Ribe-Esbjerg det mere end os, og derfor vinder de fortjent. Nu handler det om at komme videre. Hvis vi rammer dagen kan vi slå alle hold i ligaen. Vi går benhårdt efter at vinde de sidste kampe, som alle sammen er små finaler", siger Frederik Schilling til klubbens hjemmeside.
Med nederlaget forbliver århusianerne på 11.pladsen i 888Ligaen med 14 point, mens Ribe-Esbjerg HH nu har 18 point og ligger i øjeblikket på en 9. plads.
