Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Nikolaj Jensen

Giver aldrig op trods krise: - Jeg kan genkende mig selv bedre, siger dansk bagspiller

Mie Højlund har slidt og slæbt med at finde bare nogenlunde frem til det niveau, hun har vist i store perioder hjemme i Odense og på landsholdet de seneste år. 

SOUTH PARIS ARENA 6 (PARIS, EUROPAMESTER.DK): Men i skæbnekampen mod Tyskland, der med sejr resulterede i dansk OL-kvartfinale, fandt Mie Højlund frem til sit eget spil igen:

Med fart i fusserne, gennembrudsstyrke, skud ude bagfra - ja tæt på faktisk hele pakken med syv mål på 10 forsøg og flere målgivende afleveringer. 

Præstationen affødte naturligvis også stor tilfredshed hos Mie Højlund, der nu endelig kan begynde at kigge lidt fremad:

- Jeg synes helt sikkert, at jeg kan genkende mig selv bedre. Jeg synes, at jeg spiller noget bedre angreb, og jeg formår at få mere fart i mine ben. Jeg satte mig selv i bedre situationer, og det var rigtig lettende, siger Mie Højlund til Europamester.dk, imens hun sætter ord på, hvor meget det egentlig betyder for hende:

- Det betyder selvfølgelig meget. Jeg ved, at alle atleter kan komme i perioder, hvor det ikke lykkes for dem. For mig var det vigtigt ikke at begynde at give op. Jeg alligevel kører mod mål, og så var det rigtig vigtigt for mig at kæmpe videre på trods af en dårlig periode, siger Højlund.

Ekspert Lars Rasmussen så også markant fremgang i den danske profils spil - en fremgang som har stor betydning for det danske hold generelt:

- Vi kan ikke vinde medaljer, eller komme i nærheden af, hvis ikke Mie Højlund spiller, som hun gjorde mod Tyskland. Hun skal ramme det niveau tæt på hver gang, hvis Danmark skal have en chance i den kommende kvartfinale og forhåbentlig semifinale og dertilhørende medaljekampe.

- Hun er med til at styre vores angrebsspil, hun sætter standarden for tempoet, og så udfylder hun flere roller. Det danske spil flød i perioder lige, som det skulle, og det er altså Højlunds fortjeneste. Hun går forrest og trækker sine holdkammerater med sig, og det er en stor og vigtig egenskab at have, slutter Lars Rasmussen.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER