LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Niels N

Godt nyt for Mia Rej: Bliver klar igen i denne sæson

Der er godt nyt for Mia Rej, der ser ud til at kunne vende tilbage til håndbolden allerede om et par måneder.

Det så ikke godt ud, da Mia Rej for nogle uger siden vred sig i smerte og måtte bæres fra banen, men nu er der opløftende nyt for den uheldige landsholdsspiller og Odense-profil, som endnu engang må se en slutrunde hjemme fra stuen.

Skaden ser nemlig ud til at være mildere end først antaget, og nu spår Odenses træner, Ulrik Kirkely, at Mia Rej kan vende tilbage til håndboldbanen om tre måneder.

”Mia havde beskadiget en menisk, og dele af den er nu fjernet, men der var ikke noget, som skulle syes, eller andet, som dukkede op, og dermed lyder prognosen normalt på sådan cirka tre måneder, før Rej igen kan spille, selv om der er en vis usikkerhed forbundet med den slags,” fortæller Ulrik Kirkely til Fyens Stiftstidende.

Mia Rej har tidligere været ude med længerevarende skader, og hos Odense Håndbold frygtede man ligeledes, at denne skade ville spolere hele hendes sæson. Derfor er Ulrik Kirkely også lettet over skadens omfang.

Odense-træneren understreger dog, at skaden kommer på et skidt tidspunkt for holdet.

”Og så må jeg sige, at selv skaden under alle omstændigheder var noget skidt for både Rej og holdet, så er dette spiseligt i forhold til, hvad vi kunne frygte,” siger Kirkely til avisen.

Både Mia Rej og Odense Håndbold kan dog glæde sig over, at hun bliver klar til de afgørende kampe til foråret. Til gengæld må landsholdsspilleren altså endnu engang sande, at drømmen om en slutrunde brister, da EM-slutrunden for kvinder allerede afvikles i starten af november.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder