GOG sikrer drømmescenarie før semifinalerne: Nu kan vi spare profiler
Holdets profil, Tobias Grøndahl, er da også yderst tilfreds med situationen efter en hård fight hjemme i Svendborg Arena.
“Det var en intens kamp med masser af vilje og energi fra alle. Arenaen vågnede virkelig op, og så er det ekstra fedt at spille her,” fortæller Grøndahl til klubbens Facebook-side.
Han understreger samtidig, hvor vigtig førstepladsen er med tanke på den aktuelle skadessituation i truppen:
"Vi har lidt problemer nu med skader på Anton og Hjalte Lykke, og det gør ondt på os. Men med den førsteplads, vi fik sikret i dag, har vi sat os i en virkelig god situation. Vi har intet pres på os i den sidste kamp, vi kan træne på det, vi ønsker at træne på, og vi kan også spare spillere, som får en stor rolle i både semifinaler og forhåbentlig også finaler," lyder det fra Grøndahl.
GOG møder Fredericia Håndboldklub i sidste slutspilskamp onsdag, inden semifinalerne venter.