LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Nikolaj Jensen

OL-GULD: - Det er magi, siger ekspert

Det danske herrelandshold er olympiske mestre efter en sand opvisning mod Tyskland i OL-finale med en samlet sejr på 39-26. Ekspert Lars Rasmussen deler karakterer ud til de danske spillere. 

Danmark vs. Tyskland: 39-26 (21-12)

Stillinger undervejs: 3-1, 9-5, 12-5, 15-7, 19-9, (21-12), 26-14, 28-16, 30-18, 34-20, (39-26)

Danmarks bedste: Mathias Gidsel

12 - Mathias Gidsel: Så I ham, Tyskland? I har så rigeligt problemer med ham i dagligdagen hjemme i Bundesligaen, og i denne OL-finale magtede I heller ikke at gøre noget ved verdens bedste håndboldspiller. Igen viser han bare, hvad han er lavet af. Man kan slå ham i jorden nok så mange gange, han rejser sig bare op igen! Hvad kan vi snart sige, altså? 11 mål på 13 forsøg! 

12 - Nikolaj Jacobsen: Armen, for fanden! Sjette finale på syv år og nu med OL-guld. Det er jo fuldstændig magisk, hvad den mand kan udrette med det danske herrelandshold. Et godt råd til DanskHåndbold: Forlæng med den mand de næste 50 år! Og det kan kun gå for langsomt. Han kan lede verdens bedste landshold, han kan skælde ud, når der er behov, han kan rose, når der skal roses. Han har materialet, hovedet og håndboldhovedet til at rette til, når der skal rettes til. Han kan det hele!

12 - Simon Pytlick: Der er jo ikke plads - men det er Pytlick da flintrende ligeglad med, så finder han den da bare! Har fra kamp 1 holdt et uhørt højt niveau, og vi skal ikke være bange for, hvem der tager over, når Mikkel Hansen nu stopper: Det gør Simon Pytlick! Fremtiden er i trygge hænder, har dette OL sammen med de seneste mange slutrunder bevist. 

12 - Mikkel Hansen: Sidste tur i manegen - hvilken tur og hvilken manege. Tak for alt til magiske Mikkel. Det har ikke været den slutrunde med mest spilletid, men de minutter han har fået, har han grebet og bare gjort det, han er bedst til: At skabe overblik, chancer og mål! Fik de sidste 10 minutter. 

12 - Rasmus Lauge: Han må have lukket munden på alle de kritikere og onde tunger, der har ment og skrevet alt muligt om BSH-profilen. Fuldstændig kølig går han ind og driver det her danske angrebsspil frem som ingen anden. Ikke nok med at han er farlig selv, og det var han i den grad i dag, så har han hele tiden blikket for sine medspillere på hele banen. Han satte ikke en fod forkert.

12 - Niklas Landin: Blev hjulpet rigtig godt på vej af sin stærke defensiv, der var klar på næsten alt, hvad tyskerne kom med. Havde svært ved helt at greje Juri Knorrs løbeskud og Renars Uscins flæk fra 10-12 meter. Det kan godt være, han ikke var helt oppe på ringe på antallet af redninger, men han tog dem, som var vigtige og helt frie indover. Respekt!

12 - Magnus Landin: Han har fået sendt en del afslutninger sin vej de seneste par kampe, og det har været fedt at se, hvordan Danmark også har evnet at spille bredt i banen og udnyttet de kvaliteter, der også ligger på kanterne. Var skarp på det meste. 7/8 - imponerende!

10 - Lukas Jørgensen: Dækker hamrende klogt op. Stod i vejen for alt, hvad tyskerne prøvede at diske op med. Han startede som OL-reserve men har spillet sig op og blandt ét af de vigtigste kort for landstræneren både offensivt og defensivt. Han trækker bare et læs, de færreste overhovedet kan få øje på. 

10 - Magnus Saugstrup: Det er tydeligt at se på verdens bedste forsvarsspiller, at han lider. Han har gjort, og han kan ikke præstere det maksimale på grund af sin ankelskade. Lå hele tiden og pumpede det tyske angreb tør for kræfter. De løb jo helt tør for ideer og kræfter. 

7 - Niclas Kirkeløkke: Igen en solid og sikker præstation i forsvaret, hvor han sørgede for at lukke rigtigt godt af. Gav ikke mange olympiske guldchancer til tyskerne, der gang på gang løb ind i en dansk forsvarsmur. God bevægelighed og hurtig på sine fødder. Brændte igen lige til den gode side. 

UB - Emil Jakobsen: Kom på banen de sidste minutter. For få aktioner til bedømmelse. 

UB - Emil Nielsen: Blev sendt ind på et straffekast i anden halvleg og tog det selvfølgelig! Naturligvis tog han også den næste, men så blev pillet ud igen. For få aktioner til bedømmelse.

UB - Thomas Arnoldsen: Fik de sidste otte minutter - for få aktioner til bedømmelse.

UB - Hans Lindberg: Kom ind i anden halvleg. For få aktioner til bedømmelse.

UB - Henrik Møllgaard: Ikke nok aktioner til bedømmelse. 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder