LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Zelia Elvira Hedemand

Győr-profil korsbåndsskadet i kvalifikationskamp

I forbindelse med EM-kvalifikationskampen mellem Ungarn og Holland i går aftes fik stjernespilleren Zsuzsanna Tomori overrevet sit forreste korsbånd.


Torsdagens EM-kvalifikationskamp mellem Ungarn og Holland blev indledt med, at den ungarske håndboldlegende Anita Görbicz takkede af og blev hyldet efter en glorværdig landsholdskarriere. Men omtrent halvanden time efter at Görbicz havde videregivet landsholdskollegaen Zsuzsanna Tomori det ungarske anførerbind, lå Tomori på gulvet i Audi Aréna og vred sig i smerte.

Årsagen var en tackling af den hollandske anfører Danick Snelder, som førte til, at Tomori fik et vrid i knæet og straks faldt til jorden i store smerter. Med to minutter tilbage af kampen måtte Tomori bæres fra banen med hvad der umiskendeligt lignede en korsbåndsskade, og Ungarn måtte således sige farvel til hele to anførere på en aften.

Der gik heller ikke længe efter kampen førend hendes ungarske storhold Győri ETO KC officielt kunne bekræfte, at den 30-årige venstreback ganske rigtigt havde overrevet forreste korsbånd i højre knæ.

Zsuzsanna Tomori pådrog sig under[landsholdskampen mod Holland] en alvorlig skade i form af en overrivning af det forreste korsbånd,udtaler klubbens læge til deres hjemmeside.

Det langt fra første gang, Tomori har døjet med alvorlige knæskader. Under VM i Danmark i 2015 måtte hun bl.a. udgå med en korsbåndsskade, og af flere omgange har hun måtte lade sig operere i knæene.

Zsuzsanna Tomori, som danske Anne Mette Hansen til daglig kæmper om spilletid med på Győrs venstreback, forventes at være ude i 6-9 måneder.

Kvalifikationskampen endte for at gøre ondt værre for Tomori med en snæver udebanesejr til Holland på 19-18. Kampen kan ses i tal HER, samt genses til fulde på EHF’s hjemmeside.

[caption id="attachment_40743" align="aligncenter" width="1000"] Zsuzsanna Tomori (#23), Györ. EHF Champions League Main Round group match between Team Esbjerg and Györi Audi ETO KC in Blue Water Dokken, Esbjerg, Danmark, 5.02.2017. Photo Credit: Allan Jensen/EVENTMEDIA.[/caption]

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder