Kommentar: Popovic skal komme med mere end Balkan
Undertegnede havde knap nok uploadet sin kommentar om sin begejstring for de modige valg landstræner Helle Thomsen havde gjort sig – dog med en smule malurt i bægeret: assistenten manglede. Ikke mange timer skulle der gå før assistenten så blev præsenteret, ingen ringere end legenden Bojana Popovic. Chokeffekten og euforien vil ingen ende tage, dansk kvindehåndbold prøver virkelig at udfordre truppen i jagten på endnu mere succes og udvikling af kvindelandsholdet med nogle vanvittigt spændende tiltag, tak for kaffe!
Euforien er begrundet, det er en gammel kending, vel nærmest en dronning, fra da dansk klubhåndbold var på sit allerypperste, der vender tilbage
Første gang undertegnede stiftede bekendtskab med Bojana Popovic, Petrovic, hed hun faktisk dengang, var til VM i 2001 i Italien. En ung 22-årig Popovic blev topscorer for sit land under slutrunden, der fik kæmpet sig til bronzemedaljer efter en drabelig kamp efter forlænget spilletid mod Danmark!
Popovic som dengang spillede i Buducnost blev præsenteret i Anja Andersens håndboldprojekt i Slagelse, og de to dannede et makkerpar, der vitterligt ændrede Slagelse Forenede Håndboldklubber til Slagelse Dream Team. Efter lige at have tilvænnet sig til de nye omgivelser, var det tydeligt at se, at den ranglede pige fra Buducnost var et helt ekstraordinært talent. Popovic havde en kæmpe vilje til at vinde, men også håndboldgaver på banen, der kunne bakke det op. Med ærmerne smøget helt op leverede Popovic masser af mål, frispilninger, genialiteter, store armbevægelser og en kæmpe attitude, og det førte til en serie af danske mesterskaber og ikke mindst hjembringelse af det eftertragtede Champions League trofæ i 2004. Det var første gang i dansk håndboldhistorie, at pokalen med de flotte øre blev hjembragt til dansk klubhåndbold. En bedrift hun fulgte op på i 2005, 2007 med Slagelse DT, med Viborg HK i 2009 og 2010, og endelig med hjerteklubben Buducnost i 2012.
I sin tid i Slagelse DT og Viborg HK gik Bojana Popovic under prædikatet ”Verdens bedste Håndboldspiller”, og der må være bred enighed om, at hun er den bedste spiller, der aldrig fik den famøse titel. Mange udenfor og formentlig også en del danskere, vil vove at påstå at hun var den bedste nogensinde – og undertegnede vil stemme i. Bojana kunne det hele – en fantastisk skytte, der mestrede mange skudafviklinger, duelspiller, en mester i at lave frispilninger, styre en kontrafase, og når hun en sjælden gang stod i forsvaret, gjorde hun det ganske glimrende. Popovic kunne det hele! I sin tid i Viborg HK under ledelse af Jakob Vestergaard, og i samspil med stjerner som Grit Jurack, Katrine Lunde, Rikke Skov og Cristina Varzaru leverede hun det mest effektive, intelligente og publikumsvenlige håndbold, man havde set hidtil.
Vi glemmer heller ikke sommeren 2012, da hun bar et talentfuldt, men meget uprøvet, montenegrinsk landshold til OL-finalen i London, hvor de dog måtte strække til våben mod de sejrsvante nordmænd.
Opgaven og den store udfordring for Popovic kan også blive en gave for dansk håndbold
Efter sin tid som spiller har Popovic fungeret som først sportsdirektør for klubholdet Buducnost, senere tog hun assistentrollen og i dag er hun cheftræner i selvsamme klub. På landsholdet startede Popovic også som assistent, og i perioden 2021-2024 var hun cheftræner for de montenegrinske kvinder. Resultaterne i både klub- og landsholdsregi har været godkendte, den store triumf var EM i 2022, hvor Jaukovic, Brnovic sammen med veteranen Radicevic og et livagtigt hjemmepublikum fik slået et lidt uengageret fransk mandskab i kampen om bronzen. Materialet har ikke været til mere, og montenegrinsk klub- og landsholdshåndbold har været kendt for at stå meget fast på at trække al farten ud af spillet, ved at ”putte bolden langt væk under trøjen” og spille decideret brutalt i forsvaret, i håbet om at frustrere modstanderne til at lave en masse individuelle fejl. Tv2s Bent Nygaard vil kalde det frygtelig umoderne og ”at spille fra hånden til munden”.
I Danmark får Popovic første gang et måske mere homogent materiale med mange moderne angrebsspillere fra den absolutte top. Som Helle Thomsen selv sagde, efter at have kontakt med Popovic i mange år ”Hendes håndboldhjerne er enorm!”. Dette giver os en del tryghed i at Popovic er klar til, og måske endda har ventet på, en opgave med den her type af materiale. Elver og Højlund kan vel nærmest ikke få en bedre mentor til angrebsspillet, og måske hun også kan bistå spillerne i andet geled bedre i forhold til at forstå sin rolle uden at ville alting på én og samme tid. I jagten på de famøse sidste procenter nævnes Balkan attituden, og nuvel, det skal der nok blive nok af, og inspiration skal de danske kvinder nok få. Men det er Popovic’ kynisme og kløgt til at vælge rigtigt i de afgørende situationer, som vi skal håbe smitter mest af.
To stærke kvinder skal føre an – vi glæder os
Duoen Thomsen/Popovic lyder umiddelbart ikke som en klassiker, men hvor kan vi forvente os meget. Begge er ekstremt håndboldbegavede, og lad os håbe at dette skandinaviske-balkan mix kan føre til store tider for dansk kvindehåndbold!