Håndboldfeberen raser på Færøerne: Hylder håndboldstjerner med frimærker
Det færøske postvæsen valgt at hædre sporten og dens profiler ved at udgive en særlig frimærkeserie med to af landets største håndboldprofiler.
Det ene frimærke prydes af Elias Ellefsen á Skipagøtu, som til dagligt spiller for den tyske storklub THW Kiel, mens det andet viser Jana Mittún, der repræsenterer Viborg HK i den danske liga. De to er ikke kun nøglespillere på deres respektive landshold – de er faktisk også fætre og kusiner.
Frimærkerne udgives samtidig med åbningen af Færøernes nye nationalarena Við Tjarnir, hvor håndboldlandsholdene allerede har skabt store øjeblikke. Formanden for det færøske håndboldforbund, Gunn Ellefsen, ser udgivelsen som en anerkendelse af håndboldens betydning for nationen. Han udtaler følgende ifølge eurohandball.com:
"Frimærker afspejler normalt noget, der identificerer en nation og har historisk betydning. Vores nylige præstationer har vækket følelser i hele det færøske samfund."
Både Skipagøtu og Mittún er stolte over at blive foreviget på frimærkerne. Skipagøtu kalder det et tegn på den enorme støtte, landsholdene oplever, mens Mittún føler sig ydmyg over at være en del af denne rejse.
"At have et stempel er også et tegn på den store opbakning, vi har i vores land." Siger Skipagøtu videre ifølge eurohandball.com.
Du kan se frimærkerne HER!