Ringkøbing-dansker skifter til Paris efter sæsonen
Ringkøbing Håndbold kunne fredag offentliggøre i en pressemeddelelse, at profilen Maria Berger Wierzba forlader klubben til sommer.
Bagspilleren har dog allerede sikret sig sin fremtid, da Paris 92 nu bekræfter, at Wierzba tilslutter sig den franske klub fra næste sæson.
Paris 92 skriver følgende på deres sociale medier:
"Efter at have spillet i Toulon, hvor hun fik mulighed for at arbejde sammen med vores træner Stéphane Plantin, spiller Maria Berger Wierzba i øjeblikket i Danmark. Næste sæson vil hun bringe alle sine kvaliteter til vores hold.
Med sit talent og sin beslutsomhed repræsenterer hun klubbens værdier til perfektion. Én ting er sikker: hun er klar til at give alt i vores farver!
Et nyt kapitel i hendes unge karriere, en fantastisk mulighed for Paris 92 og en lovende sæson forude!"