HCM-keeper med respekt for dommerundskyldning
Som bekendt fik en dommerfejl i kampens afgørende fase stor betydning, da SønderjyskE og HC Midtjylland tørnede sammen i aftes.
Ved stillingen 25-24 til SønderjyskE ender sønderjydernes angreb med en passiv arm, og det midtjyske hold bliver fortalt, at der er én aflevering tilbage. Alligevel kom der to afleveringer og angrebet endte med en SønderjyskE-scoring og dermed kom hjemmeholdet foran med to og afgjorde reelt kampen.
Efterfølgende indrømmede dommerparret, at de havde begået en fejl og undskyldte, og det er en undskyldning, som HCM-målmanden, Anders Petersen, har stor stor respekt for. Han siger følgende til Herning Folkeblad:
"Det er fedt, at de har røv i bukserne til at indrømme deres fejl. Det har jeg respekt for. Vi er alle mennesker, og vi begår alle fejl".
[caption id="attachment_53475" align="alignnone" width="267"] Foto: HC Midtjylland[/caption]