Live – Mest læste Håndboldnyheder

Esben Thomsen

HØJ Elite henter Thomas Jørgensen ind som assistenttræner resten af sæsonen

Thomas Jørgensen bliver ny assistent for Nicolaj Andersson i HØJ Elite frem mod sommeren 2027, hvor Stefan Madsen træder ind i trænerteamet.

Nicolaj Andersson får nu assistance på trænerbænken i HØJ Elite.

Klubben har tilknyttet Thomas Jørgensen som assistenttræner for resten af den igangværende sæson. Siden sæsonstarten har Andersson ellers stået alene med det fulde sportslige ansvar omkring HØJs 1. divisionsherrer.

Thomas Jørgensen har allerede været en del af klubben siden august, hvor han tiltrådte som cheftræner for HØJ Elites herrehold i 2. division.

Løsningen hænger sammen med klubbens langsigtede trænerplan. Fra sommeren 2027 skal Stefan Madsen og Nicolaj Andersson danne trænerteam, og derfor har HØJ søgt efter en profil, der kunne træde til på en kortere aftale.

Sportschef Hans Lindberg forklarer beslutningen:

“Vi er jo i den lidt særlige situation, at vi allerede ved, at Stefan Madsen og Nicolaj Andersson skal danne trænerteam fra sommeren 2027. Derfor har vi gennem et stykke tid kigget efter en relevant trænerprofil, der kan støtte Nicolaj i denne sæson, men som også vil være parat til at indgå en kort aftale. Thomas Jørgensen har siden august været tilknyttet HØJ som cheftræner for vores herrehold i 2. division, og Thomas har alle de nødvendige forudsætninger for at løse opgaver også for 1. divisionstruppen.
Heldigvis er Thomas parat til at smide lidt mere tid i puljen og bistå Nicolaj og holdet i resten af denne sæson. Det er vi rigtig glade for.”

Thomas Jørgensen kommer med divisionserfaring fra trænerjobs i TIK Taastrup, Team Sydhavsøerne, Næstved og TMS Ringsted. Han har desuden tidligere været assistenttræner i HØJ under Lars Nedergaard og arbejder til daglig som håndboldtræner på Gunslevholm Idrætsefterskole.

Holdet skal rykke op i ligaen: Europamester åbner op om skiftet til HØJ Elite
Valter Chrintz skal bygge sig op efter en lang skadesperiode, men den svenske europamester har samtidig et klart mål med sit nye HØJ-eventyr.

Pressede Champions League-finalister: Verdensstjerne stolt af HØJ
HØJ pressede Aalborg til 15-15 ved pausen i pokalen, og Hampus Wanne så noget i præstationen, som gav optimisme trods nederlaget.

Storebror blev chef for lillebror: Nu sætter HØJ-træneren ord på det
Nicolaj Andersson træner sin egen lillebror Lasse i HØJ, men de to har en helt klar aftale om rollerne, når håndbolden begynder.

Vil du have flere håndboldnyheder?

Elsker du håndbold?

Tilføj Europamester på Google med ét klik, og få mere håndbold i dit nyhedsflow.

Tilføj Europamester på Google, og få flere håndboldnyheder fremover.

Tilføj os på Google

Når Google åbner:
Sæt flueben ved Europamester. Så gemmes det automatisk.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste fodboldnyheder