HØJ Elites kvinder klar til historisk sæson i ligaen
De enkelte tilgange har været præsenteret løbende, men nu har HØJ samlet truppen, der tæller 19 spillere – et miks af velkendte profiler og nye, markante navne. Cheftræner Kristian Kristensen og assistenttræner Kasper Jensen får ansvaret for at føre holdet gennem debutsæsonen i den bedste række.
Blandt de mest iøjnefaldende forstærkninger er de rutinerede målvogtere Emily Stang Sando (Ikast Håndbold) og Martina Thörn (København Håndbold), der sammen med Sørina Wolf og Natasja Clausen skal vogte målet.
I bagkæden er der tilgang af blandt andre Mia Rej, der gør comeback efter sin pause, samt Emma Navne, der kommer fra København Håndbold og er storesøster til holdets nuværende topscorer, Liv Navne. Derudover tilføjes svenske Frida Rosell (Besançon), mens Clara Kvisgaard og Anne Cathrine Lundbye også er med i den nye sæson.
På fløjene er blandt andet Ida Gullberg (Thüringer HC) og Matilde Dalbo Kirkegaard (Roskilde) kommet til, mens Lea Florin og Trine Mortensen fortsætter. Julie Groth Persson er ny højre back fra Gudme HK, og klubben har også offentliggjort tilgang af Clara Monti Danielsson og Filippa Nedovic.
Den samlede trup ser således ud:
Målvogtere:
Sørina Wolf
Martina Thörn
Emily Stang Sando
Natasja Clausen
Venstre fløj:
Trine Mortensen
Matilde Dalbo Kirkegaard
Venstre back:
Marita Mortensen
Frida Rosell
Anne Cathrine Lundbye
Playmaker:
Mia Rej
Emma Navne
Clara Kvisgaard
Højre back:
Liv Navne
Julie Groth Persson
Højre fløj:
Lea Florin
Ida Gullberg