Hvor er de nu? - med Karin Mortensen
Europamester.dk har fået nogle gode snakke med flere af de håndboldspillere, som var en del af det danske kvindelandshold, som i 1990'erne og 00'erne havde helte-status i hele nationen.
I serien har vi blandt andet spurgt dem ind til, hvor de er idag og hvilken oplevelse, der har været den største i deres karriere.
I ottende indlæg i serien har vi snakket med den tidligere landsholdsmålmand, Karin Mortensen, som blandt andet har EM- og OL-guld på CV'et.
Læs interviewet med Karin Mortensen herunder:
Hvad laver du i dag?
- Jeg er i dag medejer af egen fysioterapeutklinik, Fysio360, som ligger inde i Indre by i København. Her praktiserer jeg sammen med 4 andre fysioterapeuter.
Hvordan har det været at stoppe med at spille håndbold og lægge skoene på hylden?
- Det har ikke været så hårdt, som jeg havde forventet at lægge håndbolden på hylden, men tror også jeg valgte det helt rigtige tidspunkt for mit vedkommende, for det skete mange nye ting ift. mit job som fysioterapeut og i mit privatliv, hvor jeg mødte min mand som jeg har 2 børn med. Der er sket meget på de 5 år, siden jeg stoppede med at spille for FIF Håndbold. Dog vil jeg lyve hvis jeg sagde at jeg ikke savnede at spille, omklædningsrummet og ikke mindst sammenholdet med pigerne - det er nok det jeg savner allermest.
Har du nogle råd til den svære overgang for spillere der står overfor at skulle stoppe?
- Mit råd til folk der står overfor at skulle lægge håndbolden på hylden er, at man ikke skal gå rundt og tro, at man kan få det man havde med håndbolden ude i erhvervslivet, for det er utopi. Man skal i stedet for tænke på, at man har fået en masse enestående redskaber fra eliteverdenen som man kan gøre brug af ude i erhvervslivet. Det er en gave at være målrettet, kunne samarbejde, kunne tage imod konstruktiv kritik og ikke mindst at knokle for at nå et mål. Så er der den mentale del - det er utrolig hårdt at have haft så tæt et sammenhold den ene dag og den anden dag ikke skulle mødes med dem der kender 'en enormt godt hver dag. Jeg begyndte at styrketræne og gik til spinning, så jeg havde følelsen af at stadigvæk presse mig selv og være en del af et "slags" hold. Jeg ved der er andre der er begyndt fx. at spille lidt badminton eller gå til yoga for at opnå tilsvarende. Tror det er vigtigt at man har gjort sig nogle tanker om, hvad der skal erstatte håndbolden selvom den ikke kan erstattes 100%.
Hvad har din største oplevelse på håndboldbanen været?
- Den største oplevelse jeg har haft med håndbolden har helt sikkert været mine 3 OL oplevelser. Det er noget helt specielt at være til de olympiske lege og at jeg har været med til 3 stk. kan jeg stadigvæk være utrolig priviligeret over....og oveni hatten vundet 2 guldmedaljer. OL i Athen, som endte med at vi vandt efter straffekonkurrence, er det vildeste adrenalin oplevelse jeg har været med til. Hvis jeg kunne, så ville jeg så gerne opleve den kamp igen
Hvem vil du nævne fra din håndboldkarriere - en træner, en ven, eller andre, som betød meget for dig?
- Jeg har meget svært ved at pege på en enkelt person, som har betydet meget for mig, for jeg har simpelthen fået så mange tætte venskaber og bekendtskaber i forbindelse med min håndboldkarriere, men hvis jeg skal nævne nogle så må det være: Heine Eriksen, som var den træner der troede på mig, og som kunne se noget i mig som ingen andre kunne. Jan Pytlick & Kim Jensen er det bedste makkerpar/trænerpar jeg har trænet under, de supplerede hinanden utrolig godt. Vibeke Andersen, min målvogtertræner der efterflg. er blevet min veninde som jeg respekter så utrolig højt har altid troet på mig også hvor jeg har været nede i kulkælderen, hun har svinget pisken, drukket kaffe og vin med mig når jeg havde brug for det eller lagt skulder til når jeg havde brug for at komme ud med galde eller tåre. Min veninde, Kristine Andersen, som altid har været der for mig uanet hvad. Hele FIF-holdet hvor vi beviste hvad godt sammenhold er, vi mødes stadigvæk og det er altid super hyggeligt og sjovt selvom vi ikke har set hinanden i lang tid. Og så er der sikkert en masse jeg har glemt - håndbolden har været med til at give mig den vennekreds/bekendtskabskreds jeg har i dag og jeg er dybt taknemmelig.
Læs også de første syv indlæg i serien med henholdsvis:
Gitte Sunesen
Conny Hamann-Boeriths
Rikke Skov
Tonje Kjærgaard
Josephine Touray
Karen Brødsgaard
Henriette Mikkelsen