IHF blåstempler dansk dommerpar
Danmark er gået fra ét til tre dommerpar, som kan dømme internationale turneringer under IHF.
Jacob Jæger Pagh og Kalle Thygesen markerede sig stærkt ved U20-VM for kvinder, og nu er beløninngen kommet. De er blevet optaget som dommerpar under Det Internationale Håndboldforbund, IHF, skriver danskhaandbold.dk.
I august fik Josefine Kusk Jensen og Line Hesseldal Hansen samme anerkendelse. I forvejen er duoen Mads Hansen og Jesper Madsen også blåstemplet af IHF.
Hansen og Madsen er netop blevet udpeget til at dømme ved VM i herrehåndbold, som i starten af det nye år afvikles i Danmark, Norge og Kroatien. Derudover har IHF udpeget tre danske delegerede til slutrunden. Navnene er Per Olesen, Jørn Møller Nielsen og Martin Gjeding.