Det var måske bare en testkamp. Men for Sarah Iversen var det meget mere end det.
Efter mere end halvandet år uden en håndboldkamp var den rutinerede stregspiller igen på banen, da Ikast Håndbold besejrede Vejle Idrætsefterskoles U17-drenge med 36-28.
Iversen havde ikke spillet kamp siden december 2024, hvor hun blev ramt af en alvorlig skade. Siden fulgte en lang genoptræning, og senere har hun også været væk fra håndbolden i forbindelse med graviditet. Derfor var resultatet nærmest sekundært, da Iversen igen kunne trække håndboldskoene på og mærke duellerne på stregen.
Og comebacket begejstrer Lars Rasmussen.
Den tidligere danske landsholdsspiller og håndboldekspert mener nemlig, at man ikke skal undervurdere, hvor meget kvalitet Sarah Iversen fortsat kan tilføre – heller ikke når snakken på et tidspunkt falder på landsholdet.
– Landsholdspladsen er din, Sarah! Hvis kroppen holder, og hun kommer tilbage på det niveau, vi kender hende for, så har hun noget, som man ikke bare lige finder hos hvem som helst, siger Lars Rasmussen til Europamester.dk.
Sarah Iversen har gennem karrieren været kendt som en stregspiller, der ikke nødvendigvis behøver at fylde mest på måltavlen for at sætte et markant aftryk på en kamp. Hun tager slagsmålene inde omkring de seks meter. Hun arbejder defensivt. Hun skaber plads til holdkammeraterne. Og så kommer hun med en rutine fra mange år på højeste niveau.
Netop den samlede pakke får Rasmussen til at tro på, at den 36-årige stregspiller fortsat kan have noget at byde på.
– Sarah har en rutine, som er guld værd. Hun har prøvet stort set alt, og hun ved, hvad der kræves, når kampene bliver tætte, og presset stiger. Men det vigtigste for mig er næsten hendes vilje. Hun har et kæmpe fighterhjerte. Hun giver sig aldrig frivilligt, siger han.
At Iversen overhovedet er tilbage på banen efter den lange pause, fortæller ifølge Rasmussen også noget om hendes karakter.
– Det kræver enormt meget at komme tilbage efter så lang tid. Det er ikke bare kroppen. Det er alle timerne, hvor ingen ser dig. Genoptræningen, tvivlen og arbejdet med at komme tilbage. Når Sarah står på banen igen, så fortæller det mig, at sulten stadig er der.
For Rasmussen handler Iversens kvaliteter heller ikke kun om tacklinger, screeninger og afslutninger fra stregen.Han fremhæver især hendes udstråling og evne til at påvirke menneskene omkring sig.
– Hun har den der udstråling, hvor man kan mærke hende. Hun kommer med energi og autoritet. Det er svært at sætte tal på, men medspillere mærker den slags. Når det brænder på, vil du gerne have spillere som Sarah Iversen ved siden af dig.
Der er naturligvis lang vej fra minutter i en testkamp mod U17-drenge til igen at stå i en betydningsfuld kamp på den internationale scene. Iversen skal først og fremmest tilbage i rytme og bevise, at kroppen kan holde til belastningen i top håndbold. Men Rasmussen vil ikke afskrive noget.
Tværtimod.
– Selvfølgelig skal vi ikke bedømme hendes landsholdschancer på én testkamp. Hun skal have lov til at komme tilbage i sit eget tempo. Men hvis hun finder formen, så ville jeg aldrig afskrive Sarah. Rutine, vilje og fighterhjerte forsvinder ikke, bare fordi man har været væk fra banen.
Iversen har gennem sin karriere opnået stor international erfaring og været en del af det danske landshold gennem flere år. Derfor mener Rasmussen også, at døren til landsholdet bør stå på klem, hvis comebackhistorien fortsætter i den rigtige retning.
– Landsholdet handler ikke kun om fødselsdatoen på dåbsattesten. Det handler om niveau. Hvis Sarah kommer tilbage og viser, at hun stadig kan gøre en forskel for Ikast, så skal hun selvfølgelig vurderes på lige fod med alle andre.
Og selv om der endnu er et stykke vej, før man kan konkludere noget om Iversens niveau efter den lange pause, er én ting ifølge Rasmussen allerede værd at glæde sig over.
Sarah Iversen er håndboldspiller igen.
– Jeg synes simpelthen, det er fedt. Hun har kæmpet sig tilbage, og jeg håber virkelig, hun får lov til at nyde håndbolden igen. For finder hun først rytmen og gnisten, så ved vi, hvad Sarah Iversen kan. Og så siger jeg bare: Landsholdspladsen er din.
