Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Islænding nævnes som afløser for Flensburg-dansker

Islandske Viggo Kristjansson nævnes som mulig afløser for Niclas Kirkeløkke i Flensburg, der efter planen skifter til Fredericia i 2027.

SG Flensburg-Handewitt kigger frem mod tiden efter Niclas Kirkeløkke, der efter planen forlader klubben i sommeren 2027, når hans kontrakt udløber og han skifter til Fredericia Håndboldklub.

Ifølge Sport Bild, som Flensborg Avis refererer til, kan den islandske højre back Viggo Kristjansson være en mulig kandidat til at overtage pladsen i højre bagkæde.

Den 32-årige venstrehåndsspiller tørner i øjeblikket ud for HC Erlangen i Bundesligaen og har tidligere spillet for blandt andre Leipzig, Wetzlar og Stuttgart. For nylig markerede han sig med 16 mål i en Bundesligakamp mod GWD Minden.

Flensborg Avis skriver også, at Kristjansson mandag var forbi klubbens kontor, hvilket har sat gang i spekulationerne om et muligt skifte.

Hos Flensburg vil man dog ikke kommentere på rygterne.

“Vi kommenterer ikke på rygter,” lyder det fra klubben til Flensborg Avis.

Vil du have flere håndboldnyheder?

Elsker du håndbold?

Tilføj Europamester på Google med ét klik, og få mere håndbold i dit nyhedsflow.

Tilføj Europamester på Google, og få flere håndboldnyheder fremover.

Tilføj os på Google

Når Google åbner:
Sæt flueben ved Europamester. Så gemmes det automatisk.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste fodboldnyheder