LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Jakob Vestergaard henter landsholdsspiller til klubben

Det tyske storhold HB Ludwigsburg (tidligere SG BBM Bietigheim) har sikret sig polsk forstærkning til den kommende sæson.

På klubbens hjemmeside har den sydtyske klub præsenteret Julia Niewiadomska, som kommer til klubben fra ligakonkurrenterne SV Union Halle-Neustadt.

Den 22-årige bagspiller har sat sin underskrift på en aftale, der gælder frem til sommeren 2026.

“Julia er en stærk, talentfuld spiller, som jeg har store forventninger til. Hun kan spille alle tre bagmandspositioner, men vil primært blive brugt på midten”, siger holdets danske cheftræner, Jakob Vestergaard, til klubbens hjemmeside.

Julia Niewiadomska spiller sin første kamp i Ludwigsburg-trøjen den 31. august, når de skal forsøge at hente sæsonens første titel ved Super Cup i Düsseldorf.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder