LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Stine Aaen

Jan Paulsen: "Jeg skal nok blive glad i Randers"

Jan Paulsen har været træner i Mors-Thy i mange år, men efter denne sæson er det slut. Efter sommerferien tiltræder han som træner i Randers HH, og det er en speciel situation for den rutinerede træner. Randers HH er nemlig rykket ned i 1.division, og det giver Jan Paulsen nogle nye udfordringer, idet han slet ikke kender til mændenes anden bedste række. Han udtaler til tv2sporten:

”Men så kommer der nogle nye udfordringer, hvor kampene også skal vindes. Og der er andre ting i livet end at være ligatræner. Og jeg skal nok blive glad i Randers.”

Jan Paulsen udtaler dog, at han mener, at Randers HH var det dårligste hold i ligaen, og dermed det hold, som burde rykke ned. Han siger:

”Og jeg synes også, Randers har været det dårligste hold. Det har ikke været særlig god håndbold. Jeg har selvfølgelig haft et halvt øje på dem gennem sæsonen, og lad os sige det sådan, at på nogle tidspunkter gad jeg godt have hjulpet til. For jeg kunne se nogle muligheder...”

Jan Paulsen erkender, at han er blevet en anden træner med årene. Han har stadig en drøm om at komme til udlandet, men han har forandret sig som træner. Tidligere ville han det hele, men i dag er han blevet mere rolig og bedre til at lytte til andre.


Jan Paulsen har tidligere været assistenttræner i Flensburg-Handewitt, cheftræner i Team Esbjerg, og i de sidste seks år har han stået i spidsen for Mors-Thy Håndbold.



LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder