Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Nikolaj Jensen

- Jeg spiller fint under pres, siger vigtig landsholdsprofil

Mie Højlund har vænnet sig mere og mere til, at hun på kvindelandsholdet bliver sat i scene som spilstyrer. 

SCANDIC CPH STRANDPARK (AMAGER, EUROPAMESTER.DK): I en alder af bare 26 år har Odense-bagspilleren Mie Højlund netop rundet de 100 landskampe og har med udsigt til sin syvende slutrunde i træk, når de olympiske lege torsdag i næste uge kastes i gang. 

Tiden under Jesper Jensens ledelse har blot budt på flere spilminutter, ansvar og en anderledes angrebsrolle for Mie Højlund, der er blevet rykket mere ind på midten fremfor sin favoritposition på venstre back, mens hun også ad flere omgange er blevet brugt som gardering på højre back.

Ansvaret og tilliden er noget, som den alsidige bagspiller nyder:

- Jeg synes, jeg er blevet bedre i den styrende rolle. Jeg synes helt klart, at jeg er bedst, når jeg bliver sat op, fordi playmaker-rollen ikke falder mig mest naturligt, men det er helt sikkert noget, jeg er blevet bedre til gennem årene, siger Mie Højlund til Europamester.dk og fortsætter:

- Nu er næste skridt så at balancere mellem at være spilstyrer og sætte mig selv op. En del af det er jeg blevet bedre til, og den anden del mangler jeg. 

- Jeg har det fint med store forventninger. Det er ikke noget, jeg tænker over, når jeg går ind på banen. Vi har et landshold, hvor det er bredden, der skal præstere og ikke kun én enkelt profil, som det er for nogle landshold, der er meget afhængige af en spiller præstere. Det er ikke tilfældet hos os, men generelt er jeg en spiller, der spiller fint under pres og godt kan lide at tage ansvar og situationerne.

- Jeg synes, jeg er blevet en bedre spilstyrer med overblik, så nu skal jeg lige have lidt af den gamle Mie tilbage, siger Mie Højlund.

Ekspert Lars Rasmussen ser store fremtidsperspektiver i, at landstræneren arbejder med at få omskolet Højlund til playmaker: 

- Når Højlund er på toppen, så er hun blandt de bedste. Når hun først kommer i fart, så er der ingen, der kan stoppe hende. Men hun skal tro noget mere på sig selv og klø på også på de dage, hvor det hele ikke spiller. Hvis Danmark skal nå langt til OL og spille med blandt medaljerne både nu og i fremtiden, så kræver det, at Højlund spiller på sit absolutte topniveau over flere kampe. 

- Nu slap hun ikke så godt fra testkampene mod Norge, hvor hun end ikke kom på måltavlen, men jeg er sikker på, at det ikke rokker særligt meget med hendes selvtillid. Hun skal nok være klar, når det hele gælder og kastes i gang, og når hun først får den ene succesoplevelse, så afløses den af den næste, slutter Lars Rasmussen. 

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER