LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Jesper Holmris: Det er bare ikke godt nok

Håndboldkvinderne fra Ringkøbing Håndbold måtte onsdag aften gå fra banen med et nederlag for tredje kamp i træk.

På udebane tørnede Jesper Holmris' tropper sammen med de forsvarende danske mestre fra Team Esbjerg, da de to mandskaber krydsede klinger i 3. spillerunde i Kvindeligaen.

I Blue Water Dokken levede de sydvestjyske værter op til favoritværdigheden og kunne efter 60 minutters spil glæde sig over en komfortabel sejr på 36-22.

Se kampen i tal herunder:

Team Esbjerg : Kaja Kamp Nielsen 8, Michala Møller 7, Nora Mørk 7, Rikke Iversen 5, Julie Bøe Jacobsen 4, Marit Jacobsen 3, Anne Tolstrup Petersen 1, Caroline Gade 1.

Ringkøbing Håndbold : Cecilie Bjerre 7, Frida Nielsen 3, Nanna Hinnerfeldt 2, Leonora Demaj 2, Jane Mejlvang 2, Rikke Jochumsen 1, Sofie Østergaard 1, Emma Laursen 1, Amalie Grøn 1, Maria Berger Wierzba 1, Caroline Svarre 1.

Jesper Holmris ærgrede sig især over holdets mange brændte chancer. Han sagde følgende til Dagbladet Ringkøbing-Skjern efter opgøret:

"Vi brændte og brændte. Jeg tænker, vi brændte 15 oplagte chancer, og alt i alt scorede vi på under halvdelen af vore afslutninger. Det er bare ikke godt nok".

Næste opgave for Jesper Holmris og co. er på onsdag, hvor de på hjemmebane støder sammen med Ajax København.

Se stillingen i Kvindeligaen herunder.

[wpdatatable id=6 table_view=regular]

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder