Jesper Jensen efter nyt CL-nederlag: Vi skal være skuffede over resultatet
Ungarnske FTC måtte rejse hjem fra Rumænien med et nederlag på tre mål til CSM Bucuresti.
FTC-Rail Cargo Hungaria med Jesper Jensen i spidsen måtte se sig besejret endnu en gang i EHF Champions League, da det ungarske tophold søndag gæstede CSM Bucuresti i Rumænien.
Begge mandskaber jagtede sæsonens første point i turneringen, men det blev Trine Østergaard, Emma Friis og resten af CSM, der kunne juble efter en 31-28-sejr (12-14).
Efter kampen satte Jesper Jensen ord på nederlaget:
"Jeg mener, vi skal være skuffede over resultatet, for vi spillede en god kamp og skabte mange chancer, og samlet set synes jeg, vi leverede en solid præstation. Vi gav dem for meget plads i slutningen af kampen og mistede dermed fordelen. Vi vidste, at det ville blive en meget svær kamp at spille," udtaler han til EHFs hjemmeside.