Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

Ditte Hansen

Jesper Jensen: Vi har altid ambitioner om at ramme noget mere

Med sejren i seneste runde over Nykøbing F. Håndbold er semifinalen i Kvindeligaen på plads for Team Esbjerg. Nu gælder det om at gå mod nye mål, og her står det klart, at førstepladsen og hjemmebane i en eventuel tredje semifinalekamp vil give holdet en fordel. Det kræver to sejre yderligere i slutspillet, og den første kan allerede komme onsdag aften over Silkeborg-Voel KFUM.

For tiden viser Team Esbjerg skræmmende styrke. Alle tre kampe i slutspillet er blevet vundet med 11 mål eller mere, og derfor står de i en god position til at tage førstepladsen. Og med tre point ned til Nykøbing F. Håndbold på andenpladsen vil to sejre yderligere være nok til at sikre førstepladsen.

De skal dog i første omgang igennem et Silkeborg-Voel-mandskab, der gennem de senere sæsoner har været et hold, der på deres bedste dage kan slå alle i ligaen. Deres fysiske forsvarsspil er deres fundament, der er med til at bære deres kontraspil frem. Og som altid når man møder Silkeborg-Voel gælder det om at være skarpe i offensiven.

– Vi har stået godt til dem, ved at stå mod deres kontra, og det gælder primært for os om at lukke ned for denne del af deres kompetencer, og det gør vi ved at åbne op for deres forsvar. Flere hold i ligaen har siddet fast i deres defensiv, og det bliver det væsentligste, at vi får styr på det, siger cheftræneren til klubbens hjemmeside.

Holdet har ramt formen på det helt rigtige tidspunkt, og det er et lovende tegn op til de afgørende kampe, som venter lige rundt om hjørnet. Men der er altid ting, som kan forbedres, og det er truppen og trænerteamet også bevidste om.

– Jeg synes, vi står et godt sted, og det synes jeg, at vi har gjort over en længere periode. Vi har altid ambitioner om at ramme noget mere, og det håber jeg også, at mange kan se i vores spil. Så længe vi spiller godt, har mange andre hold svært ved at slå os, siger Jesper Jensen.

Til kampen i Silkeborg tager han en fuldtallige trup med. Kathrine Heindahl og Mette Tranborg er stadig i gang med deres genoptræning, og derfor er de ikke med i kamptruppen.

Team Esbjergs trup til kampen i Kvindeligaen slutspil runde 4 mod Silkeborg-Voel KFUM onsdag den 24. april kl. 18.30 i JYSK Arena.

Målvogtere: Anna Kristensen og Amalie Milling
Venstre fløj: Sanna Solberg
Højre fløj: Marit Røsberg Jacobsen og Anne Tolstrup Petersen
Streg: Rikke Iversen og Kaja Kamp
Bagspillere: Kristine Breistøl, Live Rushfeldt Deila, Julie Bøe Jacobsen, Michala Møller, Nora Mørk, Luciana Resende Rebelo og Henny Reistad

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER