Jesper Jensen var landstræner for Kvindelandsholdet fra 2020 til og med EM 2024 – og det var i sandhed en gylden periode for det danske kvindelandshold, selvom guldet udeblev.
Fra at have svært ved at slå de “nationer” man skal, for at nå i top 4 til slutrunderne som Montenegro, Serbien med videre., formåede han at opbygge en stabilitet – en base om man vil! Landsholdet blev i forsvaret bundet sammen af særligt Line Haugsted, Kathrine Heindal og Rikke Iversen, suppleret af Mette Tranborg og Anne Mette Hansen på de to back-positioner. Og i målet skiftedes Sandra Toft og Althea Reinhardt til at stå mesterligt.
I angrebet bar Mie Højlund det største ansvar, og hun blev flankeret af Anne Mette Hansen og Louise Burgaard. I dag er vores lid sat mere til kombination af Højlund og Helena Elver, suppleret af Julie Scaglione. Men i truppen dengang og i truppen i dag var Kristina Jørgensen – en slags joker, man ikke helt kunne placere. Det flotte spil i Metz kunne ikke overføres, selvom det var Final 4 værdigt. Og det kan undre..
I Kristina Jørgensens anden sæson i Metz var hun flankeret i klubben af Anne Mette Hansen og Louise Burgaard, og de to landholdsveninder sammen med Jørgensen leverede et sprudlende angrebsspil i Metz, på et tidspunkt hvor det danske angrebsspil manglede bredde og alternativer. Alt for meget var bundet op på at Højlund dengang skulle spille stort. De franske medier kaldte danskerbagkæden i Metz for dynamitkæden og de lavede mål på samlebånd, og var hurtigt oppe af banen – Metz var dengang (og er vel stadig) det bedste kvindehold i omstillingsspillet. Det havde, måske, været oplagt dengang at bruge en del mere energi på at kopiere den opskrift – simpelthen sætte sig ned med de 3 Metz-spillere og en stregspiller, og genbruge skabelonen. Alle tre kan også dække rigtig godt op, Burgaard nok mere habilt men stadig tilfredsstillende! Men det projekt blev aldrig søsat – formentlig på grund af sparsom forberedelsestid, og det forstår man. Jesper Jensens tid som landstræner er svær at pege fingre af – han har leveret et kæmpe arbejde.
Men tilbage er Kristina Jørgensen, stadig uforløst på landsholdet – dygtig på straffekast, god til at kaste bolden i tomt mål, mange input undervejs, men den egentlig topklasse hun viste i Metz’ blå-gule dragter har vi ikke set i den rød-hvide trøje.
