LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Line

Kaja Kamp og alle stjernerne

På et stjernespækket hold, er Kaja Kamp eneste spiller uden en eneste A-landskamp. Men til trods for det, er hun en af de vigtigste brikker i Team Esbjerg truppen, også er hun en publikums favorit.

Kaja Kamp kom til Team Esbjerg i sommeren 2020,  efter 2 år i TTH Holstebro hvorefter kursen ellers var sat mod TuS Metzingen og et udlandseventyr. Som mange ved ramte Covid-19, og hun fik tilbudt en kontrakt i Team Esbjerg, hvor man nok ikke kendte det store til Kaja Kamp. Men det er der lavet om på, og hun er nu gået hen og blevet en publikumsfavorit i Team Esbjerg.

Europamester har derfor taget en snak med Kaja, om den rejse hun har været på i Team Esbjerg.

 

 

Kaja Kamp blev topscorer i pokalfinalen med 8 mål, og har efter de to første DM-finaler stadig til gode at brænde et skud på mål i finaleserien. Derudover, er hun også sikkerheden selv på straffekast, når Henny Reistad en sjælden gang brænder. Da hun bliver spurgt ind til, hvordan hun med så relativt lidt erfaring kan holde hovedet koldt, svarer hun:

"Det er meget lige til - det påvirker mig egentlig ikke så meget at spille de “store” kampe, når de først er i gang, er det en kamp som enhver anden. Og så synes jeg bare det er sjovt at spille håndbold og bidrage med det jeg nu engang kan til holdet. "

 

 

Når man tænker på hvor Kaja Kamp var i sin karriere for 3 år siden, på et bundhold i ligaen, er det meget fristende at høre hende, om hun selv havde troet hun skulle have en så vigtig rolle på et af europas bedste hold, og her siger hun følgende:

"Nej, det havde jeg bestemt ikke. Men jeg er vildt glad og stolt over at være i Esbjerg og være med på den rejse klubben gennemgår, og har gennemgået på den korte tid jeg har været her."

 

 

Og landsholdet,  er det mon noget hun drømmer om?

"Det er ikke noget jeg går og drømmer om i det daglige, men det er heller ikke, fordi jeg ville sige nej, hvis jeg fik muligheden for at komme med. Jeg er rigtig glad for at være i Esbjerg, og det er der mit fokus er, så må vi se hvad der sker i fremtiden."

 

 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder