Live – Mest læste Håndboldnyheder

Redaktionen

Kamilla Bruus skifter fra AARHUS UNITED

Pressemeddelelse fra Aarhus United:

Kamilla Bruus skifter fra AARHUS UNITED i jagten efter mere spilletid

Som førsteårs senior har Kamilla Bruus været med til at starte AARHUS UNITED op som ny ligaklub på damesiden. Men ovenpå en længerevarende skade har det været småt med spilletiden, og derfor er der nu en ny klub, som fra næste sæson, får gavn af hendes kvaliteter på stregen

Kamilla Bruus stemplede ind sammen med resten af det nye Aarhus-hold for snart 10 måneder siden. Den første sæson i AARHUS UNITEDS historie har for Kamilla været præget af en længerevarende skade, og det har gjort, at spilletiden på stregpositionen har været knap:

”Mit år i AARHUS UNITED har været utrolig spændende og lærerigt, og det har været sjovt og udfordrende at være med til at starte en ny klub op. Men med ønske om at få mere spilletid og ansvar har jeg valgt at skifte til sommer”, udtaler Kamilla Bruus.

Kamilla har nu kæmpet sig tilbage fra hendes skade men efter en lang og god dialog med AARHUS UNITEDS cheftræner Heine Eriksen, er de to blevet enige om, at det bedste for hendes udvikling er at finde et sted hvor hun får en større rolle end hvad der er udsigter til i Aarhus i den kommende sæson:

”Hun har haft en sæson hvor hun i starten har været ramt af en skade, og den har hun nu kæmpet sig tilbage fra. Men vi må erkende, at hun har fået for lidt spilletid. Hun er en ung spiller, som er på vej fremad i hendes karriere. Hun har brug for at finde et sted hvor hun kommer til at spille en større rolle. Det er det helt rigtige for hendes udvikling,” udtaler Heine Eriksen.

AARHUS UNITED slår sig på talentudvikling, og man skulle umiddelbart tro, at Kamilla Bruus er en oplagt spiller at have med på holdkortet i den aarhusianske håndboldklub. Men for Heine Eriksen, handler det også om at tage ansvar for de unge spillere.

”De unge spillere skal ikke sidde på bænken i AARHUS UNITED. Det udvikler de sig ikke af, og lige nu kan vi ikke tilbyde Kamilla mere spilletid på stregen. Stregspillerpositionen er en ’speciale-plads’ på et håndboldhold. Som udgangspunkt er der kun én på banen ad gangen og i næste sæson har vi to rigtig dygtige spillere i Celine Holst og Maibritt Toft, så konkurrencen er benhård.

Kamilla Bruus har potentialet til at blive en rigtig dygtig stregspiller i den danske liga indenfor de næste par år, og Heine Eriksen håber da også på, at klubben på et senere tidspunkt kan hente en spiller af Kamillas kaliber tilbage på banen i Aarhus.

Vil du have flere håndboldnyheder?

Elsker du håndbold?

Tilføj Europamester på Google med ét klik, og få mere håndbold i dit nyhedsflow.

Tilføj Europamester på Google, og få flere håndboldnyheder fremover.

Tilføj os på Google

Når Google åbner:
Sæt flueben ved Europamester. Så gemmes det automatisk.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste fodboldnyheder