Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Ditte Hansen

Kæmpe talent forlader SAH til sommer: Forhåbentlig et 'på gensyn'

Den unge stregspiller forlader barndomsklubben efter sæsonen.

 Han er vokset op i det skanderborgensiske håndboldmiljø, men fra næste sæson flyver Frederik Arnoldsen fra reden. 

Allerede fra barnsben brugte Frederik Arnoldsen de fleste af sine vågne timer på at rende rundt i Morten Børup hallen med håndbolden som sin tro følgesvend.

Han har altid haft en drøm om at kunne drive sin håndbold til noget større – og måske endda kunne leve af det. En drøm, der dog virkede uopnåelig for den unge håndboldspiller. 

‘’Jeg har set alle kampe, fra jeg var helt lille, så jeg har altid haft en drøm om, at det var mig, der skulle spille ligahåndbold, men jeg har aldrig troet på, det kunne ske,’’ udtaler han i en pressemeddelse.

Drømmen kom han dog tættere på, da han blev en del af SHEA i 2017.

Siden da har hans udvikling taget fart, og efter at have vundet DM guld som anden års U16 begyndte han at træne med ligaholdet. Det blev et skridt tættere på at kunne udleve sin drøm. 

I 2021 skrev han kontrakt med SAH, og han er dermed én af de få spillere, der har været i klubben siden begyndelsen. 

Nu er tiden kommet til at skulle prøve noget nyt fra sommeren 2025, og det bliver specielt for den talentfulde stregspiller: 

‘’Klubben vil altid have en helt særlig plads hos mig. Jeg er vokset op i miljøet og er meget taknemmelig for min tid på SHEA og ligaholdet. Man møder jo mange på sin vej, som man skylder en særlig tak  – lige fra holdkammerater, sponsorer, frivillige til de mange trænere, jeg efterhånden har haft,’’ udtaler han.

Frederik Arnoldsen er taknemmelig for den tillid, han har fået som en ung håndboldspiller i klubben.  

‘’Klubben tror meget på de unge. Man har troen på, man kan få nogle unge gennem akademiet, som senere bliver til ligaspillere. Man har integreret mange af de unge i en tidlig alder, og det er fedt, at man giver dem muligheden for at være med til at gøre en forskel.’’

Frederik Arnoldsen runder af med at understrege, at han ikke håber, det bliver et endegyldigt farvel, men derimod et på gensyn til klubben.

SAHs cheftræner, Nick Rasmussen, har efterhånden haft fornøjelsen af Frederik Arnoldsen i mange år, og siger følgende om den 22-årige streg: 

‘’Frederik er jo født ind i klubben og har håndbold i årene. Han er altid meget imødekommende og læringsparat. Defensivt har han udviklet sig meget de sidste tre sæsoner. Særligt i sæsonen 22/23 udviklede han sig defensivt. Han er fleksibel defensivt og har en god fornemmelse for forsvarsspillet, som gør, at han kan dække flere pladser i midterblokken.

Offensivt er han i gang med en positiv udvikling. Han har flair for at bruge sin højde og sin store rækkevidde til at profitere og skabe plads til ham selv og hans holdkammerater. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at han vil kæmpe med alt, han har, resten af sæsonen. Det har i den grad været en fornøjelse at arbejde sammen med ham.’’
 

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER