LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jeppe Nielsen

Kampreferat: Ustyrlige Emil Nielsen giver Danmark perfekt VM-start

Danmark tog imod Algeriet i åbningskampen ved VM på hjemmebane i Jyske Bank Boxen.
Det blev til en overbevisende sejr til Danmark på hele 47-22 i en kamp hvor Emil Nielsen tog brodden af Algeriets angreb.

Danmark - Algeriet

Billetterne til Danmarks hjemmekampe ved VM i Herning havde været eftertragtede. Et udsolgt Jyske Bank Boxen stod klar til Danmarks åbningskamp, hvor håndboldherrerne mødte Algeriet.

Danmarks startopstilling

Udover den dansk reserve skulle der vælges 2 oversiddere til dagens kamp mod Algeriet. Landstræner Nicolaj Jacobsen valgte at pege på Mads Mensah og Henrik Møllgaard.
Danmarks startopstilling til dasgens kamp lød på: Emil Nielsen, Rasmus Lauge, Simon Pytlick, Emil Jakobsen, Lukas Jørgensen, Niclas Kirkeløkke, Mathias Gidsel. Simon Pytlick skifter ud med Magnus Saugstrup i forsvaret.

1.halvleg 

De to hold lagde ud i højt tempo med flot kontra- og angrebsspil i begge ender, hvilket betød, at stillingen allerede efter blot seks minutter var 4-4. Rasmus Lauge, som startede kampen, åbnede stærkt med tre hurtige scoringer inden for de første seks minutter.

Lauge fortsatte i højt tempo sammen med sine holdkammerater og begyndte, efter den hektiske indledning, at skabe afstand til modstanderne. Efter 10 minutter var stillingen 7-5, takket være flere flotte redninger af Emil Nielsen i målet.

Der blev leveret flot angrebsspil af de danske bagspillere, der satte Simon Pytlick op til et langskud, som han tordnede i kassen til 8-5 efter endnu en fremragende redning af Emil Nielsen.

Efter blot 12:30 på uret tog Algeriet sin første timeout, da de var gået fra 3-3 til 9-5 og gik i 7 mod 6-spil. Nicolaj Jacobsen udnyttede timeouten til at skifte en velspillende Rasmus Lauge ud med Thomas Arnoldsen. Arnoldsen spillede Johan Hansen helt fri i det danske overtal, og i det efterfølgende angreb kæmpede han sig til et straffekast, som Emil Jakobsen elegant lobede over den algeriske målmand.

Efter 20 minutters spil fik Algeriet bedre styr på deres angrebsspil, men de havde stadig ingen mulighed for at følge med et velspillende dansk hold, der effektivt udnyttede de mange kontrachancer. Efter 26 minutter var stillingen 19-9, efter fire hurtige scoringer af Mathias Gidsel. Algeriet valgte herefter at tage et mere offensivt udgangspunkt i deres forsvarsspil, men det skabte ikke de store problemer for Danmark, som var mindst et niveau over deres modstandere denne dag.

Danmark gik til pause med en føring på 20-11.

2.halvleg

2. halvleg lægger ud, som 1. halvleg sluttede, med redninger fra Emil Nielsen og flotte scoringer fra Mathias Gidsel.
Stort tempo i det danske angreb efter 36 minutter, som ender i en Pytlick-aflevering til Lukas Jørgensen, der tilkæmper sig et straffekast, som Danmarks nye straffeskytte, Emil Jakobsen, tager vare på. Efter 10 minutter af 2. halvleg scorer Magnus Landin sit første mål ved dette VM fra venstre fløj til 27-12.
Niveauforskellen fortsætter i 2. halvleg, hvor Emil Nielsen brillerer sammen med den danske defensiv overfor det algeriske angreb, som ikke har en chance. Den gode defensiv er medvirkende til, at danskerne virkelig kan straffe Algeriet med en virkelig skarp kontrafase, som giver mange hurtige mål i 2. halvleg. Det er både i 1. fasen, 2. fasen og direkte fra midtercirklen, der scores i den danske kontrafase.
Et værdigt punktum blev sat i dagens VM-åbner med et dobbelt vip, som Emil Madsen endte med at score på til slutstillingen 47-22.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder