Stor hyldest i dag: Dansk landsholdsprofil takker af
230!
Det bliver et helt særligt tal for den danske håndboldprofil Henrik Møllgaard. Det bliver nemlig det antal landskampe, han havner på i en virkelig flot karriere.
Det kan der nu sættes to streger under, for når Møllgaard løber på banen til landskampen mod Frankrig lørdag eftermiddag i Sydbank Arena i Kolding, bliver det hans landskamp nummer 230 og hans sidste.
Det vil blive markeret med en hyldest til ære for Møllgaard, der har opnået rigtig meget i rødt og hvidt.
Landsholdskarriere
229 A-landskampe – 182 mål (debut: 3. juni 2006)
37 U-landskampe – 106 mål
21 Y-landskampe – 33 mål
Nr. 10 på listen over flest A-landskampe.
Nr. 4 på listen over ældste A-landsholdsspiller gennem tiderne.
Nr. 6 på listen over længst tid på A-landsholdet gennem tiderne.
Titler med A-landsholdet
VM-guld: 2019, 2021, 2023 og 2025
OL-guld: 2016 og 2024
1 x VM-sølv
1 x OL-sølv
2 x EM-sølv
1 x EM-bronze
Kåret som bedste forsvarsspiller ved EM i 2016.
Slutrunde-debut som 28-årig i 2013 – siden deltaget i 15 slutrunder i træk (VM, EM og OL).