Karabatic har truffet stor beslutning: "Min rejse med det franske landshold er slut"
Den tidligere landsholdsanfører debuterede tilbage i 2011.
Den tidligere franske landsholdsanfører Luka Karabatic kan tirsdag annoncere, at han har valgt at stoppe sin landsholdskarriere.
Kun en måned efter at have sikret sig en bronzemedalje ved VM meddeler den 36-årige PSG-stregspiller sin beslutning på sociale medier,
"I dag meddeler jeg med stor følelse, at min rejse med det franske landshold er slut. I mere end 10 år har jeg haft æren og privilegiet at bære den blå-hvid-røde trøje, som altid har været en stor drøm for mig," skriver han i opslaget.
Karabatic debuterede i 2011 og har sidenhen vundet alt med Frankrig, herunder OL-guld i 2021, VM-guld i 2015 og 2017 samt EM-guld i 2014 og 2024.