Live – Mest læste Håndboldnyheder

Redaktionen

Klubkoryfæ forlader Györ før tid

Sammenlagt 13 sæsoner i den ungarske storklub blev det til for Bernadett Bódi, der stopper i Györ ved udgangen af denne måned.

Den ungarske højrefløj skrev under på en etårig kontraktforlængelse med Györi ETO KC tidligere i år, men onsdag kunne klubben meddele, at de sammen er blevet enige om at ophæve Bódis kontrakt.

Bernadett Bódi skulle for den kommende sæson have delt Györs højre fløj med de ungarske talenter Dorottya Faluvégi og nytilkomne Viktória Lukács.

Det var forventet, at de to unge landsholdsspillere skulle spille EM-kvalifikation, og da de potentielt også havde muligheden for at kvalificere sig til OL, var det ifølge Györ meningen, at Bódi skulle have aflastet dem i løbet af efteråret.

Coronakrisen satte som bekendt en stopper for både EM-kvalifikationen og både OL-kvalifikation og selve OL. Derfor har begge parter valgt at annullere kontraktforlængelsen.

Bernadett Bódi har spillet i Györ à to omgange. Først fra 2001 til 2007, senest fra 2013 og nu til slutningen af denne måned. I 2007 skiftede hun Györ ud med danske Randers HK, som hun tørnede ud for i to sæsoner.

Sammenlagt nåede 34-årige Bódi at score 863 mål henover 467 kampe fordelt på 13 sæsoner for Györ.

Vil du have flere håndboldnyheder?

Elsker du håndbold?

Tilføj Europamester på Google med ét klik, og få mere håndbold i dit nyhedsflow.

Tilføj Europamester på Google, og få flere håndboldnyheder fremover.

Tilføj os på Google

Når Google åbner:
Sæt flueben ved Europamester. Så gemmes det automatisk.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste fodboldnyheder