Kommentar: - Var jeg til håndboldkamp eller technofest?
Av!
Mine ører klinger stadig ekkoet af den seneste håndboldkamp, men ikke på grund af det intense spil på banen. Nej, det er snarere den uventede og dominerende lyd fra teknofesten udenfor, der stadig får mine ører til at brumme. Lad mig forklare, kære læser, at denne kommentar ikke handler så meget om det taktiske spil på banen, men snarere om atmosfæren udenfor banen, der kan påvirke hele oplevelsen.
Som en ivrig fan af håndbold, elsker jeg den pulserende energi, der følger med en kampdag. Det er lyden af klappende hænder i takt til musikken, det er bassen, der vibrerer gennem hele kroppen, og det er den intense stemning, der fylder hallen. Gennem mine mange år som udsendt håndboldreporter, og guderne skal vide, at det er det fedeste job, har jeg oplevet lidt af hvert. Fra jublende tilskuermasser til små og intime kampe, har jeg set (og hørt) det hele.
Men den seneste kamp i Frederiksberg-Hallen var anderledes. Mens jeg har besøgt denne hal utallige gange før, har jeg aldrig tidligere oplevet noget lignende. Normalt er atmosfæren elektrisk, lyden er krystalklar, og speakeren formår altid at få tilskuerne op af stolene. Men denne gang var anderledes. Musikken ville ingen ende tage - og jeg var et kort øjeblik i tvivl, om jeg var til håndboldkamp eller til technofest: Musikken svingede gerne mellem Infernal, Jonas Brothers og Rihanna i samme angreb - og udvalget var ikke for fint til at komme forbi Vanilla Ice, Cut ‘n’ Move, Put your hands up in the air - og så det samme én gang til!
Jeg forlod hallen med en ubehagelig følelse i mine ører og en skuffelse over, at de københavnske fans ikke havde mulighed for at støtte deres hold på den sædvanlige måde.
I stedet for den sædvanlige stemning af engagement og støtte, blev vi overdøvet af en alt for voldsom teknofest, der bragede ud af højttalerne ved hvert eneste angreb fra Københavnsholdet. Det var som om, at den pulserende beat tog over og overdøvede enhver anden lyd. Jeg følte med de fans, der forsøgte at heppe på deres hold, men som blev overvældet af den dominerende lyd.
Jeg må give TV 2 Sport-ekspert Peter Bruun Jørgensen ret: Det er på tide at skrue ned for technofesten og i stedet skrue op for den autentiske lyd af fansenes støtte i form af den gode, gammeldags tromme og taktfaste klapsalver. Det er okay, at musikken brager derudaf efter en scoring, i timeouts og i de første sekunder af et angreb - men herfra skal det slukkes og stoppes.
Lad os bringe tilbage til det, der virkelig betyder noget i håndboldverdenen: fællesskabet, engagementet og den ægte stemning på tribunerne. Lad os genoplive den magi, der gør håndbold til en unik og uforglemmelig oplevelse for alle, uanset om de er spillere, fans eller tilskuere.