Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Emilie Munkø Lindholdt

Krickau om den kommende sæson i Flensborg: "Vi vil være bedre"

Sommerpausen er slut for de SG Flensburg-Handewitt-spillere, der ikke lige nu spiller OL i Paris. Forberedelserne til den kommende sæson er i fuld gang og Nicolej Krickau og Anders Eggert svinger taktstokken, når holdet skal i omdrejninger.

SG Flensburg-Handewitt er i fuld gang med forberedelserne til den kommende sæson, og det er med et ønske om at være bedre forberedte end de var efter sidste sommer. For på trods af Flensburg-Handewitts store triumf i sidste sæsons European League, så haltede danskerklubben en del efter topholdene i den tyske Bundesliga:

"Vi vil være bedre, og vi skal også være det. Magdeburg og Füchse forbliver meget stærke, Kiel får Andreas Wolff til, og også Melsungen har fire til fem meget interessante nytilkomne," siger den danske cheftræner, Nicolej Krickau, til Flensburg Journal.

I forberedelserne har de især fokus på forbedring af kontrafasen, mere variation i angrebsåbningerne og så på sigt et andet forsvarssystem. Derudover er fokus på, at holdet skal finde hinanden igen efter den korte pause, og så skal der spilles en ny mand ind på holdet; Niclas Kirkeløkke. Han er der dog ikke til de indledende forberedelser, da han er afsted i Paris, sammen med 7 andre Flensburg-Handewitt-spillere; Emil Jakobsen, Simon Pytlick, Kevin Møller, Lukas Jørgensen, Jim Gottfridsson, Johannes Golla og Blaz Blagotinsek.

Derfor har Krickau og Eggert suppleret truppen med nogle unge spillere fra ungdomsholdene eller fra DHK Flensburg, mens der også er planlagt flere fællestræninger med danske SønderjyskE. 
 

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER