Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Kristina Jørgensen glæder sig til dansk gensyn

Metz-playmaker Kristina Jørgensen ser frem til at vende tilbage til Danmark, når det ubesejrede franske tophold søndag gæster Odense Håndbold i EHF Champions League.

Det bliver et særligt opgør for den danske landsholdsprofil Kristina Jørgensen, når hun søndag aften løber på banen i Sydbank Arena som modstander til Odense Håndbold. Sammen med resten af mandskabet fra Metz Handball kommer playmakeren til Fyn med 13 point på kontoen og en stime på 16 ubesejrede kampe i EHF Champions League i ryggen.

I sidste uge slog det franske storhold Odense med 33-31 efter en intens og tæt affære i Frankrig, og den 29-målsskyttende dansker ser frem til en ny højintensiv duel i velkendte rammer. Det fortæller hun til eurohandball.com forud for søndagens kampstart klokken 18.00:

“Jeg har meget store forventninger til denne kamp. Den kamp, vi spillede i Metz, var intens, og begge hold spillede med stor fart. Jeg ved, at der altid er en god stemning, når man spiller i Odense, og jeg glæder mig til at vende tilbage til Danmark og spille en vigtig kamp i EHF Champions League.”

Mens Metz råder over turneringens mest scorende angreb med 242 mål i syv kampe, jagter femteplacerede Odense med blandt andre topscorer Viola Leuchter vigtige point i tabellen efter to nederlag i træk.

Vil du have flere håndboldnyheder?

Elsker du håndbold?

Tilføj Europamester på Google med ét klik, og få mere håndbold i dit nyhedsflow.

Tilføj Europamester på Google, og få flere håndboldnyheder fremover.

Tilføj os på Google

Når Google åbner:
Sæt flueben ved Europamester. Så gemmes det automatisk.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste fodboldnyheder