LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Morten Pedersen

Landsholdets nye anfører blev overrasket: Jeg er stolt og rørt

Den nye anfører for det danske landshold Trine Østergaard var overrasket over, at valget faldt på hende.

Den danske landstræner Jesper Jensen vragede Sandra Toft til den kommende EM-slutrunde, efter hun ellers havde spillet 13 slutrunder i træk for Danmark.

At den rutinerede målvogter ikke er med på landsholdet betød også, at der skulle findes en ny anfører, og her var der umiddelbart flere kandidater, der kunne peges på.

Jesper Jensen valgte dog, at Trine Østergaard skulle være den nye anfører. Hun har været med i lang tid, og har spillet hele 195 landskampe for Danmark.

Den 33-årige Østergaard var selv lidt overrasket over, at hun fik anførerbindet, men hun er meget stolt og glad for det.

- Det er kæmpestort. Det er et rigtigt stort skulderklap for mig at få, og jeg vil gerne indrømme, at jeg var overrasket, da jeg fik det at vide, men jo også rigtig glad, stolt og rørt også. For nu har man været her i så mange år, så det at blive anerkendt for det og få et stort skulderklap, er en stor ting for mig, siger Østergaard i et interview med TV2 Sport.

Trine Østergaard kan debutere som anfører for det danske landshold i eftermiddag, når Danmark møder Rumænien i Golden League. Hun var nemlig ikke med i den seneste kamp mod Norge. 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder